It på KU: Systemerne tjener administratorerne bedre end forskerne

KONCERN-IT - Hvordan er det gået til at tjenerne er blevet herrer?

Jeg vil gerne knytte nogle kommentarer til professor Flemming Delas (FD) indlæg i Universitetsavisen nummer 2. Mine kommentarer er rettet mod 'it-delen' i FD’s indlæg, da det er mit fagområde.

Jeg mener, som FD, at KU’s eneste eksistensberettigelse er forskning og undervisning. Oversat til nydansk hedder det, at KU’s forretning består af forskning og undervisning. Alt andet på KU, inklusive undertegnede, er hjælpemidler eller nødvendige onder, om man vil.

Når ADB-kontoret på KU over en årrække vokser fra fem-10 personer til langt over 100 (jeg kender ikke det korrekte tal) og skifter navn til Koncern-IT (KIT), så er det ikke i sig selv et problem, men det er et problem, når KIT undervejs glemmer at lytte til forretningen, for det betyder, at rollerne som herrer og tjenere bliver byttet rundt.

Jamen, vi lytter skam til forretningen, vil KIT sikkert argumentere, vi er jo underlagt ledelsesteam (LT) på både centralt niveau og på fakultetsniveau. Det lyder selvfølgelig pænt, men kommunikationen fra forskningsgrupperne til LT fungerer ikke optimalt eller sagerne når først op i LT, når toget for længst er kørt.

Et branding-eksempel

Efter ovenstående kunne man jo forledes til at tro, at KIT er skyld i alle problemerne, men så simpelt er det ikke. Forretningen, herunder professorerne, må erkende, at de et langt stykke hen ad vejen har sovet i timen og ladet administrationen på KU tage magten over it-systemerne. Administrationen på KU laver it-systemer ud fra de behov, de kender fra (sjovt nok) administrationen. Hvordan skulle de kunne gøre andet?

Et lille eksempel: Ved overgangen til de nye it-systemer er der lagt stor vægt på, at der i e-mails, breve og så videre bliver anvendt korrekt logo for fakultet og universitet. Det lyder selvfølgelig fornuftigt, at brande KU i alle former for kommunikation. Virkeligheden er bare, at det er meget mere vigtigt for den enkelte professor at brande sin forskningsgruppe, for det er denne branding, der er med til at skaffe penge til huse.

En tommelfingerregel på SUND er, at den enkelte forskningsgruppe selv skal skaffe 85 procent af midlerne, og de sidste 15 procent kommer centralt fra KU. Så et alternativ til den 'centrale' branding kunne være, at tilbyde en branding-service til hver enkelt forskningsgruppe.

Alt i alt mangler vi en mere direkte kommunikation mellem forretning og it på KU, og det er både synd og skam. De nye it-systemer er et af de vigtigste projekter på KU i mange år.

Niels Werner Mortensen er it-administrator på Biomedicinsk Institut.

LÆS: Vicedirektør for Koncern-it Bo Bendsens svar her.

• Send
• Del