KUmmentaren - Café Weltgeist

»1989 VAR DET BEDSTE ÅR i Europas historie.«

Ophavsmanden til dette skråsikre udsagn er Timothy Garton Ash. Oxford-historikeren talte på Københavns Universitet den 9. november, den dag muren faldt for 20 år siden.

Siden ’89 er det gået ned ad bakke for Europa, mente Ash. Fra talerstolen i Festsalen foretog han en imaginær byvandring i Berlin. Gennem Brandenburger Tor. Ned ad Unter den Linden. Dér på venstre hånd ligger det moderne europæiske universitets moder.

Lidt prætentiøst har Hegels gamle universitet nu indrettet en Cafe Weltgeist på bagsiden af hovedbygningen. For det er som om, ånden har holdt store flyttedag. Måske var ’89 sidste gang Europa var centrum for verdenshistorien og i dag er ’provinsialismen’ på fremmarch. Sådan lød i hvert fald Ashs tankevækkende historiske dom.

Hvordan går det med verdensånden på KU? Denne flyvske ånd, som vanskeligt lader sig indfange af en snæver definition. Dette ’noget’ man har i sig. Kombinationen af ydre åbenhed og indre udsyn.

EN KONKRET INDIKATOR er nok den internationale studentertrafik. Flere års fald i antallet af KU-studerende på udlandsophold er nu vendt til en pæn fremgang. Samtidig er der en markant stigning i antallet af internationale studerende på KU.

I 2008/2009 tog omkring 1300 KU-studerende et studieophold i udlandet, mens 2000 udenlandske studerende kom til KU. Det er selvfølgelig smigrende, at KU har en vis tiltrækningskraft. Men vi skal også invitere til yderligere udlængsel blandt vore egne studerende.

Derfor indgår det nu i den opdaterede strategiske handleplan, at KU skal gennemføre et service-eftersyn af universitetets udvekslingsaftaler. Umiddelbart er der flere naturlige grunde til, at nogle KU-studerende forbliver hjemmefødninge. Vores studerende er typisk lidt ældre og har måske flere forpligtelser over for kæresten, lejligheden og studiejobbet.

Men eftersynet skal også se på, om der er nogle områder, vi bør sætte særlig fokus på. Er der en ubalance mellem ind- og udrejse til og fra nogle af vore partner-universiteter? Hvorfor vil så mange til Australien og så få til Rusland?

Hvordan kan vi arbejde endnu mere målrettet på at indgå i samarbejde med de bedste universiteter?

Hvordan og på hvilke vilkår kan vi etablere udvekslingsaftaler med gode universiteter i voksende vidensamfund som fx Indien?

SAMTIDIG SKAL VI få internationale forskere og studerende til at føle sig hjemme på KU. For at sætte skub i tingene har Finansrådet sponseret en international studiemiljøpris på 100.000 kroner. Men KU har allerede sat flere konkrete initiativer i gang:

For første gang i år var de internationale studerende inviteret til en fælles immatrikulationsfest. Og der afholdes løbende arrangementer med klar international appel, fx Climate Lectures med ’klimakendisser’ som FN’s generalsekretær eller den britiske og franske udenrigsminister.

Og den 13.-14. december åbner KU og Yale University dørene for studerende fra hele verden, som kommer til København for at diskutere, hvordan universiteter kan bidrage til at løse klimaudfordringen ved at gøre deres campusområder grønnere.

Verdensånden handler om at handle. Det er også tanken bag det berømte citat af Karl Marx, som står med store guldbogstaver i Humboldt-universitetets forhal: »Filosofferne har kun fortolket verden forskelligt, men hvad det kommer an på, er at forandre den.«

Men som professor Bernd Henningsen fra Humboldt bemærkede på KU’s 1989-seminar den 9. november, har man nu placeret følgende advarsel på hvert trappetrin: »Vorsicht! Stufe!« (Pas på trinnet!). Det er nok ikke ligefrem på den forsigtige måde, at vi vinder hjernekapløbet. Vi skal turde satse.