Novo hindrer ikke forskningsfrihed

SYNSPUNKT - Rektor Ralf Hemmingsen svarer Marianne Jelved, Hanne Agersnap og Johanne Schmidt-Nielsen i sagen om Novo Nordisk Fondens center på KU

Det er kun godt, at forskningsordførerne bekymrer sig om forskningsfriheden. For den er en helt central forudsætning for videnskabelige gennembrud – også de gennembrud som samfundet – måske - kan drage nytte af.

Men donationen fra Novo Nordisk Fonden burde ikke vække politikernes bekymring. I stedet burde de værdsætte en fondsdonation, som netop går til grundforskning inden for et område, hvor Danmark har nogle af verdens dygtigste forskere. De burde værdsætte, at der midt i en prekær samfundsøkonomisk situation er penge til grundforskning med gode perspektiver for sygdomsbehandling og folkesundhed.

Jeg vil gerne slå fast: Pengene kommer fra Novo Nordisk Fonden, men forskningen er organisatorisk og fagligt underlagt KU. Forskningsfrihed, ytringsfrihed og almindelige forskningsetiske regler er sikret. Og det er KU, der ejer eventuelle forskningsresultater.

Ordførerne gør meget ud af, at donationen ”indbefatter krav om beskyttelse af Novo-gruppens omdømme”. Og at fonden kan kræve at få pengene tilbage, hvis forskningen ”ikke harmonerer med Novos interesser”. Det er en meget vilkårlig tolkning, revet ud af sammenhæng.

KU har ikke til opgave at sikre andres omdømme. Derimod er det kun udtryk for ansvarlighed, at fonde har forskningsetiske regler om fx dyreetik og arbejdsmiljø. Det svarer til de formuleringer om socialt ansvar og bæredygtighed, som mange organisationer og private virksomheder har skrevet ind i deres strategi.

Novo Nordisk Fonden kan ikke bestemme forskernes metode eller projektemne, og kan heller ikke tilbageholde penge med begrundelser af den art. Derimod er det helt almindelig praksis, at en fond kan standse en bevilling, hvis ikke forskningen er på et fagligt og etisk højt niveau. Sådan er det også med offentlige fonde, fx Grundforskningsfonden.

Én generel bekymring deler jeg dog med ordførerne. Det er tendensen i retning af relativt færre frie forskningsmidler og flere konkurrenceudsatte midler, fastlagt mere eller mindre politisk. Den tendens kan kompromittere forskernes mulighed for at forfølge de mest lovende forskningsfelter. Mange forskningsmæssige gennembrud kan nemlig hverken forudsiges af strategiske råd, rektorer eller politikere. Samtidig bruger dygtige forskere meget tid på at søge om penge – i stedet for at forske. I den situation bør vi kun være tilfredse med en så stor fondsdonation, der giver forskerne så frie rammer.

LÆS: De tre forskningsordføreres indlæg.

• Send
• Del