Fyrre dage for et møde

For hvert minut kameraerne snurrer på Tårnby Station, mister Danmark 800 millioner kroner i form af tabte turistindtægter. Anslår vi. Her er i hvert fald i verdensklasse fladt, forstemmende og grimt. Og der er mange kameraer, som dokumenterer det.

Klokken kvart i ni onsdag står henved tusind fortrinsvis unge europæere, cirka halvt så mange pressefolk og en håndfuld indianere fra Latinamerika og skutter sig midt i al uskønheden og decemberkulden.

Trommer til tropper

Hun organiserer de ulydige

I maj måned fik det danske politi nyt isenkram. En vandkanon. Den har så vidt vides ikke været i brug uden for politigården endnu, men når den skal motioneres for første gang, bliver det sandsynligvis for at spule demonstranter væk fra asfalten foran Bella Center under FN’s klimakongres, COP15.

Her har det internationale netværk Climate Justice Action trommet til alternativ klimakongres den 16. december. På den afspærrede side af indhegningen foran Bella Center, vel at mærke.

Studerende talte for verdens ledere

Mange mennesker ville kunne sidde der hele dagen med nysgerrigheden som eneste føde. Men da hun endelig fik ordet efter syv timers taler, var Mathilde Kaalund træt.

Før hende havde statsledere som Barack Obama, Hugo Chávez og Mahmoud Ahmadinejad talt hinanden et øre af, nogle af dem i meget længere tid, end de var blevet tildelt, og Mathilde Kaalund havde ikke fået meget søvn.

Hun forener de globale græsrødder

Er man typen, der håber på en forpligtende global klimaaftale, som sætter verdens 191 lande på samme spor mod klodens snarlige frelse, så bliver FN’s klimakongres COP15 i Bella Center sandsynligvis lidt af en maveplasker.

USA’s Barack Obama, Kinas Hu Jintao og værten for COP15, Lars Løkke Rasmussen, har samstemmende sagt, at en juridisk bindende klimaaftale ikke kommer i denne omgang.

Men hvis man ikke har tid til at vente på at blive skuffet, så må man lave sin egen klimakongres. Ligesom Mathilde Kaalund.

Selvsikker græsrod

Byg fremtiden i Lego

’RETHINK our energy future’ hedder arrangementet, som er resultatet af et samarbejde mellem studenterorganisationen Energy Crossroads og Københavns Universitet. Det alternative forhandlingsmøde om fremtidens energiforsyning løb af stablen 17. og 18. november som en kombination af oplæg fra energieksperter og andre fagfolk, diskussion og spil.

Håbets giraf ...

Studerende 1: »Jeg skal ind og se Ban Ki-moon.«
Studerende 2: »Okay! Hvad er det for et band?«

Folk er vist generelt ikke helt stive i, hvem Ban Ki-moon er. Og på en måde er det underligt, for hans navn matcher jobbet perfekt. Jordens topembedsmand skal hedde noget, der lyder som om det er plukket fra en hellig tekst af Scientology. U Thant, har haft tjansen, og Boutros Boutros-Ghali, Kofi Annan. Selv Dag Hammarskjöld havde - teknisk set - et sært navn, og Trygve Lie.

Superskalp

Vejret på hjernen

Torsdag den 10. september 2009: Vi er til pressemøde, fordi fem udenrigsministre pludselig er dukket op på Københavns Universitet. På Universitetsavisens blok står der:

»Per Stig Møller, er du enig med din partiformand i, at militant islamisme er en større trussel end klimaforandringer?«

Men Universitetsavisen har fået klima på hjernen, for miljøet er vigtigt, og den konservative formand Lene Espersens islam på hjernen må vente til en anden gang.

ANALYSE Når fem udenrigsministre taler med ...

Til dagens arrangement er publikum og journalister hastet ind. Anført af prorektor Lykke Friis haster udenrigsministrene ind i lokalet.

Den næste time fortæller de os, hvor meget det haster, og hvor forfærdeligt det er, hvis ikke det lykkes at lave en ambitiøs klimaaftale. Klokken 11 haster de ud igen.

Summa summarum giver det en hel masse hastværk på kort tid.

Men hvorfor al den hast? Hvad vil udenrigsministrene og deres regeringer opnå med sådan en optræden? Teorien om ’sikkerhedsliggørelse’ kan hjælpe os med at forstå det.

Sikkerhedsliggørelse i praksis

FN-generalsekretær gæster KU

Ban Ki-whom?, kaldes han, FN’s generalsekretær. Han er også blevet kaldt »verdens farligste koreaner« af magasinet Foreign Policy, fordi han midt i klimakrise, finanskrise og international terrorisme blot tøffer rundt i verden som en tilfældig turist og udsteder forglemmelige udtalelser om dette og hint, og på den måde lader magten sive FN af hænde.

Fem ministre på en motorvejscafé

Det vælter ind med spidser fra den politiske verden på Københavns Universitet (KU) for tiden. Det er typisk prorektor Lykke Friis, som er begejstret ordstyrer ved møderne, og man aner, at Friis’ egen passion for det politiske har været med til at forme KU’s valg af gæster, der som regel kan samles under en af to overskrifter: ’EU’ eller ’Klima’.

Da udenrigsministrene fra Frankrig, Storbritannien, Sverige, Finland og Danmark lagde vejen forbi Festsalen til en debat om klimaet, var det et foreløbigt højdepunkt i de seneste års besøgsrække af celebre politikere og videnskabsdiplomater.