Køn, kunst og KU – ned mod hvert femte kunstværk på campus er udført af en kvinde

Professor i kemi og rektor for Københavns Universitet i perioderne 1886-87 og 1891-92, Julius Thomsen, er malet med brede penselstrøg og mørke farver. Hans faste blik kigger på beskueren under et par buskede øjenbryn. Han er iklædt jakkesæt og butterfly, men befinder sig tilsyneladende i et laboratorium. I baggrunden er der kolber og forsøgsopstillinger.

For så vidt er der ikke noget særligt bemærkelsesværdigt ved portrættet af Julius Thomsen – han er portrætteret som mange andre magtfulde mænd på den tid yndede det: alvorligt og professionelt. Men det særlige ved maleriet, der hænger i et udvalgsværelse på City Campus, er, at det er malet af Bertha Wegmann.

Hun var en af sin tids store portrætmalere, og så har hendes portræt af en ung Marie Triepcke (senere Krøyer) den nuværende hammerslagsrekord som det dyreste værk udført af en kvindelig dansk kunstner. Prisen lød på tre millioner kroner, og portrættet er nu ejet af Den Hirschsprungske Samling.

Portrættet er et af i alt 457 værker udført af kvinder, der for tiden er til skue på KU-grund. Det betyder, at de udgør et mindretal af alle værker på KU, som er i brug. Dagen før dette års kvindelige kampdag erklærede kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) sig klar til at bruge et sted mellem en og 50 millioner kroner på at skabe større kønsbalance i det danske bybillede for kunst.

En tidligere optælling har vist, at for hver skulptur, buste eller mindesmærke, der forestiller en kvinde, er der ni kunstværker, der forestiller mænd.

Og så er det jo oplagt at spørge: Hvordan står det egentlig til på KU?

Kvindelige kunstnere i undertal

Der findes ingen optælling af, hvad kunsten på KU forestiller. Hvorvidt sandsynligheden er størst for, at man kigger på en mand, en kvinde eller en blomstervase, når man kigger på kunst på KU, er altså ikke til at sige.

Til gengæld findes der opgørelser over kunstnerens køn i KU’s database for egen kunst. Finder man de tal frem, tegner der sig følgende billede: Af de 2.056 værker, som for tiden er i brug på KU – hvilket vil sige, at de kan befinde sig på alt fra private kontorer over ankomsthaller til udendørsarealer – er 457 af kvinder, 1.276 er af mænd, og 292 er udført af en kunstner af ukendt køn.

Kvindelige kunstnere udgør altså et sted mellem 22 og 36 procent af universitetets kunstsamling.

Kønsubalancen har flere forklaringer. Én af dem handler om universitetets alder: Allerede i 1600- og 1700-tallet begyndte man at portrættere rektorer, professorer og velgørere, og nogle af de portrætter findes stadig i dag. Dengang fandtes næsten udelukkende mandlige kunstnere, så billederne blev, måske ikke overraskende, alle udført af mænd.

Også i 1800-tallet skabte mandlige kunstnere hovedparten af den kunst, som universitetet i højere og højere bestilte for at dekorere universitetet. For eksempel var det guldalderdrenge som Constantin Hansen, H.V. Bissen og Wilhelm Marstrand, der udsmykkede festsalen og hovedbygningen.

Det er dog også værd at bemærke, at Bertha Wegmann malede sit portræt af Julius Thomsen i 1896, så helt fraværende var de kvindelige kunstnere ikke.

Mange kokke bestemmer kunsten på KU

I dag er historien en lidt anden. Selvom kvindelige kunstnere fortsat er i undertal, er meget få værker af kvinder på lager eller på anden måde deponeret. Det vidner altså om, at man i vist omfang prøver at arbejde med det, man har.

KU har dog ikke en decideret indkøbspolitik, når det kommer til kunst, hvilket mestendels skyldes, at universitetet ikke helt er herre i eget hus. Man ejer – som bekendt – ikke sine egne bygninger. Det betyder, at når nybyggeri skal udstyres med kunst, er det Bygningsstyrelsen, KU og Statens Kunstfond, der sammen udvælger kunsten.

Kigger man alene på den nye kunst, er der dog ifølge oplysninger fra Campus Service en høj andel af kvindelige kunstnere, hvilket har medvirket til, at kønsbalancen som regel er blevet lidt bedre for hvert større nybyggeri. Bygningsstyrelsen har nemlig som politisk mål at sikre diversitet.

Flere kokke om kunsten er der også, hvis KU vil anskaffe kunst til eksisterende bygninger, for i de tilfælde vil finansieringen typisk ske via fonde, der som regel engagerer sig aktivt i både valget af kunstner og valget af værk.

Hvis man har sin daglige gang på KU, vil man også kunne opleve indlånte værker fra blandt andet Statens Museum for Kunst, Statens Kunstfond og Ny Carlsbergfondet.

Seværdige værker

Fortabt skal man dog ikke give, hvis man gerne vil opleve markante kunstværker af kvinder på campus. Mest prominent er muligvis Anne Marie Carl-Nielsens hannoverhingst Flingart i gips, som er et forstudie til Christian IX’s rytterstatue. Flingart kan opleves på Frederiksberg Campus i foyeren på Dyrlægevej 100.

Er man interesseret i noget mere moderne, kan man håbe på en dag at blive inviteret til møde i konsistoriebygningens udvalgsværelse 1, hvor et stort tæppe af nulevende Puk Lippmann befinder sig. Puk Lippmann er kendt for sine udsmykninger og har blandt andet også vævet tæpper til Christiansborg. Tæppet i bestyrelsens mødelokale forestiller en valmue og måler over fem gange otte meter.

Endelig kan man fremhæve Inge Lehmanns mindesmærke fra 2017, der står på Frue Plads, der er udført af Elisabeth Toubro. Skulpturen står i forlængelse af de seks buster, der er opført af videnskabsmænd, der knyttet til KU.

En balance er måske langsomt ved at indfinde sig.