Fonden Safe and Alive og Europas Kvinders Pris har i januar indstiftet en ny pris, Trafficking-prisen. Prisen går til bedste opgave eller projekt om emnet trafficking/menneskehandel, og vil blive uddelt i to kategorier, ungdomsuddannelser og mellemlange/lange videregående uddannelser.
Fonden finder, at der er behov for at sætte fokus på det faktum, at der eksisterer menneskehandel og sexslaveri i Danmark og Europa i det 21. århundrede.
"Fonden håber at kunne bidrage til, at der bliver sat kritisk spotlight på problemet og konstruktivt spotlight på hvordan fænomenet bekæmpes," siger bestyrelsesformand David Munis Zepernick
"Som medlem af bedømmelsesudvalget ser jeg meget frem til at læse de spændende bidrag, som elever og studerende måtte komme med. Menneskehandel og sexslaveri er et område, som får al for lidt opmærksomhed. Jeg er overbevidst om, at prisopgaven kan medvirke til at ændre dette. At menneskehandel og sexslaveri kan foregå i dagens Europa, er en skændsel, og jeg håber rigtig mange vil gribe anledningen til at sætte fokus på området," siger medlem af Europaparlamentet Britta Thomsen fra Socialdemokraterne, der sidder i bedømmelsesudvalget.
Prisen for bedste opgave (der uddeles 1.,2.og 3. præmie i hver kategori) vil blive uddelt første gang på EU´s officielle anti-trafficking dag 18. oktober 2010. Sidste frist for fremsendelse af opgaver er 1/7 2010. Opgaverne skal være udarbejdet i perioden 1/7 2009-1/7 2010.
Opgaver kan indstilles af elever/studerende efter anbefaling fra deres lærer/underviser. Det er en forudsætning for bedømmelse, at lærer/underviser har blåstemplet indstillingen. Der vil i bedømmelsesudvalget blive lagt vægt på tilvejebringelsen af ny anvendelsesorienteret viden, fokus på grænseoverskridende problemer og evnen til at perspektivere trafficking i relation til sin egen faglighed.
Opgaverne vil blive bedømt at et bedømmelsesudvalg med repræsentanter for universitetsverdenen, det politiske liv, relevante interesseorganisationer, samt formændene (M/K) for henholdsvis bestyrelsen af Fonden Safe and Alive og Europas Kvinders Pris
Der er fine præmier, blandt andet rejsegavekort, på spil.
Opgaverne sendes til: davidmz@safe-and-alive.dk mrk. Trafficking-prisen
Læs mere på www.safe-and-alive.dk.
EFTERSØGNING - Universitetsavisen har indledt jagten på plusord om regeringens spareplaner for universiteterne. Men det er ikke en let opgave. Findes der overhovedet nogen i dette land, som synes, det er en god idé at spare på uddannelse?
Billeder fra præsentation af Niels Bohr Science Park
Tvivlens købmænd og klimadebattens sabotører
Billedgalleri: Stor demonstration mod besparelser
Der danses stille i Botanisk Have
Wilson
Forår på Københavns Universitet
Kardinal Salmonello i tilbageblik
Karriereaften for humanister
Konference på KUA om immigration og det ny, radikale højre i Europa
Lokumskunst
Protester mod besparelser fik rektor ud af kontoret
Maltes Spalter 2010
40 rovtæger i skabet
Gymnasielærerdag trak fulde huse
Gæt et close-up
Da demonstrationen ikke måtte komme ind
Deltager du heller ikke i studenterdemokratiet?
Tusmørkejul - Universitetsavisens julekalender
Maltes Spalte - samtlige striber i 2009 TANKE TIL FAKTURA - Videnskabsministeren er utilfreds med, hvor få penge universiteterne tjener på nye opfindelser og overvejer helt at fratage dem opgaven med at sælge patenter og licenser. Helt urimeligt, mener KU, som har haft et rekordår
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk