Dylan, islam og orgastiske eksplosioner på Hum

18/09-09 kl. 08:18 Kultur / Hum
Stationære sten Billede: Christoffer Zieler STATIONÆRE STEN - Det er ikke alle sten beskåret at rulle. Københavns Universitet har forelæsning om én, der gør.
af Sune Engel Rasmussen

Porno, islamisk mode og verdens ældste mand Bob Dylan har ikke meget til fælles ud over, at de alle har hjemme på Humaniora. I hvert fald i næste uge

Københavns Universitet (KU) er andet og mere end opmærksomhedssultne satsningsområder som klima og bekæmpelsen af svineinfluenza.

Et hurtigt blik i de forskellige fakulteters forelæsningskataloger kan dels bekræfte ens fordomme om, hvilke fascinerende, fjerntbeliggende og fucked-up nicher, man forsker i rundt om på institutterne, og dels – ja, det er vel mest det, det kan.

Nicherne trives i henhold til århundreders tradition bedst på Humaniora, og Universitetsavisen bringer her en tretrinsraket af næste uges humanistiske guldkorn, der giver fuld valuta for taxameterpengene. Og som endda er åbne for alle - så drag til Amager og bliv klog.

Dylans tog

Vi har alle et tog, vi skal nå, og onde tunger vil hævde, at Bob Dylans er gået for længst. Det mener Sir Christopher Ricks ikke.

Institut for Engelsk, Germansk og Romansk inviterer til gæsteforelæsning om verdens måske ældste mand med professoren fra Boston Universitet, hvis Dylan-forelæsninger ifølge The Bob Dylan Encyclopedia altid har været »exhilarating performances«.

Hvilke af Bobs perioder, værker, grader af elektrificering eller religiøs vækkelse, Sir Ricks behandler, vides ikke. Men titlen på forelæsningen lover ikke så lidt i den henseende.

’Running through the back of my memory: Bob Dylan's trains’: Nye KUA, aud. 22.0.11, 22. september kl. 14-16

Islamsatsning skydes i gang

En af KU’s store humanistiske satsninger er Center for den Nye Islamiske Offentlighed (CNIO) på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier.

Fremkomsten af nye medier som satellit-tv og internettet er sammen med den islamiske vækkelse, der begyndte i 80’erne, den største udfordring til de sekulære, moderne offentligheder, som har domineret det meste af Mellemøsten siden Anden Verdenskrig.

Det er udgangspunktet for CNIO, og for Dr. Annelies Moors fra Amsterdam Universitet og hendes forelæsning om islamisk mode, som er centerets første efterårsforelæsning. Burka-snak på højt niveau.

’Islamic Fashion: Ethics, aesthetics and creative consumption’: 23. september kl. 15.15-17, Nye KUA, lok. 27.0.09.

Et stykke med Barbano

Subjektivitetsforskere, sociolingvistikere og neuroæstetikere har et problem, som Nicolas Barbano ikke har. For den kontroversielle filmskribent Barbano er det intet problem at forklare bedsteforældrene, hvad den kommende uges forelæsning handler om.

I anledning af 40-året for pornoens frigivelse i Danmark fortæller forfatteren til den behørigt betitlede Verdens 25 hotteste pornostjerner om – porno.

Barbano lover på bedste akademiserende manér både historisk gennemgang og informativ hyldest. Ligeledes dobbeltmoralsk nypuritanisme, saftige illustrationer og internettets orgastiske eksplosioner. Se, se.

'Et stykke med bart. 40 år med pornografi': 24. september kl. 16-18, Psykiatrisk auditorium, Rigshospitalet, opgang 61a. Arrangeret af Sex og Samfund.

Se hele Humanioras forelæsningskalender her.

Læs også

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Deltag i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Nyhedsbrev

På udkig efter besparelsestilhængere

EFTERSØGNING - Universitetsavisen har indledt jagten på plusord om regeringens spareplaner for universiteterne. Men det er ikke en let opgave. Findes der overhovedet nogen i dette land, som synes, det er en god idé at spare på uddannelse?

Penge fra patenter - hvis man venter

TANKE TIL FAKTURA - Videnskabsministeren er utilfreds med, hvor få penge universiteterne tjener på nye opfindelser og overvejer helt at fratage dem opgaven med at sælge patenter og licenser. Helt urimeligt, mener KU, som har haft et rekordår


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
PO Box 161
1017 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk