Billede: Photos.com
VISMANDSSTOLE - KU-professor bliver ny overvismand, og han tager en kollega med.
Økonomi- og Erhvervsminister Lene Espersen har i dag rystet posen med økonomiske vismænd. Ud af posen er faldet professor Peter Birch Sørensen, der siden 1. januar 2004 har været overvismand. Han afløses af sin KU-kollega Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der bliver ny overvismand efter bare ét år i Det Økonomiske Råds formandskab.
54-årige Hans Jørgen Whitta-Jacobsen er cand.polit og ph.d. i økonomi fra Københavns Universitet og var fra 1997-2009 prodekan ved det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Han har sit speciale inden for konjunkturcykler og arbejdsmarkedsteori, men har ligeledes forsket i i områder som skat, mobilitet, vækst og omfordeling.
I sit første år i Det Økonomiske Råd har den kommende overvismand flere gange bebrejdet regeringen at den ikke har fremrykket offentlige investeringer for 10 milliarder kroner hurtigt nok.
Skiftet fra Peter Birch Sørensen til Hans Jørgen Whitta-Jacobsen vil næppe blive oplevet som en stor omvæltning, da de to tidligere har arbejdet tæt sammen. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen har blandt andet forfattet en grundbogsbibel, der er obligatorisk læsning på bachelordelen af politstudiet, sammen med den afgående overvismand Peter Birch Sørensen.
Med Whitta-Jacobsen som ny formand bliver et sæde ledigt ved vismandsbordet. Den plads indtages af endnu en professor fra Økonomisk Institut på Københavns Universitet nemlig Claus Thustrup Kreiner. Kreiner er skattenørd med speciale i skatteteori og -politik og offentlig økonomi.
Og professoren, der netop er fyldt 40 år, var fra 2008-2009 medlem af regeringens Skattekommission. Han har desuden publiceret inden for områderne arbejdsmarked, økonomisk vækst, konjunktur- og konkurrencepolitik.
Claus Thustrup Kreiner er en populær underviser på politstudiet og har i både 2001 og 2006 modtaget undervisningsprisen Den Usynlige Hånd, der uddeles af Socialøkonomisk Samfund på baggrund af de studerendes nomineringer.
Efter ændringen består De Økonomiske Råds formandskab fra 2010 af professor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen; Københavns Universitet, professor Claus Thustrup Kreiner, Københavns Universitet, professor Michael Rosholm, Aarhus Universitet samt professor Eirik Schrøder Amundsen, Københavns Universitet og Bergens Universitet.
EFTERSØGNING - Universitetsavisen har indledt jagten på plusord om regeringens spareplaner for universiteterne. Men det er ikke en let opgave. Findes der overhovedet nogen i dette land, som synes, det er en god idé at spare på uddannelse?
Billeder fra præsentation af Niels Bohr Science Park
Tvivlens købmænd og klimadebattens sabotører
Billedgalleri: Stor demonstration mod besparelser
Der danses stille i Botanisk Have
Wilson
Forår på Københavns Universitet
Kardinal Salmonello i tilbageblik
Karriereaften for humanister
Konference på KUA om immigration og det ny, radikale højre i Europa
Lokumskunst
Protester mod besparelser fik rektor ud af kontoret
Maltes Spalter 2010
40 rovtæger i skabet
Gymnasielærerdag trak fulde huse
Gæt et close-up
Da demonstrationen ikke måtte komme ind
Deltager du heller ikke i studenterdemokratiet?
Tusmørkejul - Universitetsavisens julekalender
Maltes Spalte - samtlige striber i 2009 TANKE TIL FAKTURA - Videnskabsministeren er utilfreds med, hvor få penge universiteterne tjener på nye opfindelser og overvejer helt at fratage dem opgaven med at sælge patenter og licenser. Helt urimeligt, mener KU, som har haft et rekordår
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk