Rektors svar til 96 kritiske biologer

09/02-10 kl. 10:01 Politik
af Ralf Hemmingsen

SVAR 8. FEBRUAR - Kære Tom Fenchel, Søren Sørensen og Roger A. Garrett

Tak for brev d. 05.02.2010 til bestyrelsen ved KU med støtte fra 96 lærere ved Biologisk Institut.

Efter aftale med bestyrelsesformanden besvarer jeg nedenfor spørgsmål rejst i brevet. Jeg vil også forsøge at afklare de misforståelser, der kommer til udtryk.

Jeg glæder mig over jeres vurdering af udviklingen inden for biologien. Jeres fag er en helt central videnskabelige disciplin med stor betydning for både sam-fundet og menneskelig erkendelse. Den vurdering deler jeg fuldt og helt.

Der står stor respekt om det vigtige og omfattende arbejde, ledelsen og I som medarbejdere har lagt i fusionsprocesserne på det biologiske område. De sam-me processer sker ved flere søsterfakulteter og fusionen mellem det gamle KU, FARMA og LIFE har på samme vis været ressourcekrævende for hele organi-sationen. Jeg er glad for, at I vurderer, at det fusionerede Biologisk Institut står stærkt i forhold til at kunne konkurrere internationalt. Det var netop hovedfor-målet med fusionen mellem det tidligere Biologisk Institut og Institut for Mo-lekylærbiologi.

Som jer har jeg forståelse for, at de studerende giver udtryk for deres utryghed, og deres protester viser et stort engagement i deres fag. Det er en vanskelig proces at omstille organisationen til de markant ændrede økonomiske ramme-vilkår og skabe den nødvendige fornyelse. I disse uger har mange af jeres kol-leger på FARMA, LIFE, SAMF og i Fællesadministrationen de samme frustra-tioner over at miste gode kolleger og studerende ved jeres søsterfakulteter op-lever den samme utryghed. Uddannelserne på det biologiske fagområder ved NAT har dog fortsat en meget bred og dyb forskningsdækning, et generelt stort kursusudbud og valgfrihed i uddannelserne, og jeg har tillid til, at dette fortsat vil gøre sig gældende efter tilpasningerne af personalet ved Biologisk Institut.

I spørger også til kommunikationen til medarbejdere ved Biologisk Institut om budgetproces og –fordeling af midler til institutterne ved NAT. Jeg har forstået, at budgetprocessen er foregået i tæt samarbejde mellem dekanat og institutle-delser. Fakultetssamarbejdsudvalget og Akademisk Råd er inddraget i drøftel-serne herunder med aktiv deltagelse af de medarbejder¬valgte medlemmer fra Biologisk Institut og jeres tillidsrepræsentanter. Det lokale samarbejdsudvalg har været inddraget og jeres institutleder har givet oversigter over budgetudvik-lingen ved to stormøder den 29.10 og 3.12. 2009. Begge gange har han forkla-ret, at der skulle spares minimum 16 millioner kr. på lønbudgettet for at have tilstrækkelige midler til drift. I er også blevet orienteret om budgetproces og model for fordeling af budgetter til institutterne via fakultetets elektroniske nyhedsbrev, som alle medarbejdere modtager.

Alle institutter på NAT har gennemført besparelser. For Biologisk Institut og Institut for Geografi og Geologi er der imidlertid en ubalance vedr. indtægter og udgifter, i hovedsagen fordi evnen til at producere STÅ og indhente ekster-ne bevillinger ikke matcher udgiftsniveauet. De sidste 7-8 år er der år for år sket et markant fald i STÅ-indtægterne, som efterhånden har givet et større hul i budgetterne på trods af, at STÅ-kurven i år måske vender.

Indsatsen for at modernisere den forældede infrastruktur på NAT og SUND er en beslutning som bestyrelsen og KU’s samlede ledelse står fuldt og helt ved. Det er en forudsætning for at kunne tilbyde et attraktivt og konkurrence¬dygtigt forsknings- og uddannelsesmiljø for den næste generation af ansatte og stude-rende. Det er lykkedes at samle en stor del af jeres institut i KU’s nok mest moderne byggeri - Biocenteret. Der er mange andre dele af naturvidenskab som ikke har så gode rammer for forskning og uddannelse. Det er i øvrigt en myte, at midlerne til de kommende byggerier går fra forskningen. Pengene kommer fra staten (forligspartierne) øremærket via den såkaldte SEA-ordning og dele af globaliseringsmidlerne.

Tallene vedr. udviklingen af staben ved NAT i de forløbne 5 år viser samlet set en vækst i VIP-årsværk, mens der er tale om et mindre fald i antallet TAP-årsværk. Det betyder en stigning i VIP/TAP-ratio i overensstemmelse med be-styrelsens ønske om at styrke kerneaktiviteterne. Jeg kan tilføje, at vi fra 2011 gennemfører en underopdeling af TAP-opgørelsen således, at direkte videnska-beligt relateret TAP og administrativ TAP kan følges separat i fremtiden.

Ansvaret for at redegøre for Biologisk Instituts fremtid ligger hos fakultets- og institutledelsen. Jeg opfordrer til, at I indgår i dialog med ledelsen herom og takker for jeres engagement. Min og den øvrige KU-ledelses tillid til jer og ledelsen ved jeres fakultet er usvækket.

Med venlig hilsen

Ralf Hemmingsen
Rektor

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Deltag i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Nyhedsbrev

På udkig efter besparelsestilhængere

EFTERSØGNING - Universitetsavisen har indledt jagten på plusord om regeringens spareplaner for universiteterne. Men det er ikke en let opgave. Findes der overhovedet nogen i dette land, som synes, det er en god idé at spare på uddannelse?

Penge fra patenter - hvis man venter

TANKE TIL FAKTURA - Videnskabsministeren er utilfreds med, hvor få penge universiteterne tjener på nye opfindelser og overvejer helt at fratage dem opgaven med at sælge patenter og licenser. Helt urimeligt, mener KU, som har haft et rekordår


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
PO Box 161
1017 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk