SF: Evalueringspanelet skøjter uden om de store problemer

03/12-09 kl. 14:28 Politik
Jonas Dahl_SF Billede: Folketinget HORNFRI EVALUERING - Tyren bliver slet ikke taget ved hornene i evalueringen af universitetsaloven, mener SF's universitetsordfører Jonas Dahl.
af Christoffer Zieler

UNIVERSITETSLOVEN - Evalueringspanelet, der har kigget universitetsloven i sømmene, tager slet ikke fat på de egentlige problemer om medarbejderindflydelse og forskningsfrihed, mener SF

»Panelet får kradset lidt i overfladen,« siger SF's universitetsordfører Jonas Dahl, »men de to hovedkrav til evalueringen har man slet ikke taget stilling til. Det gælder spørgsmålet om medarbejdernes indflydelse på universiteterne og forskningsfriheden.«

Jonas Dahl mener, at evalueringspanelets fem eksperter med en rapport i letvægtsklassen har forspildt deres chance for at tage tyren ved hornene om de emner, der virkelig kunne have haft betydning for universiteterne.

»Evalueringspanelet svigter ved ikke at udstikke nogle konkrete tiltag, der kan sikre medarbejderdemokrati og forskningsfrihed. I stedet lægger man de emner ud til de enkelte universitetsbestyrelser, og det er ikke godt nok,« siger Jonas Dahl.

»Det er loven, der skal sikre, at der er ens regler for forskerne, og at de store beslutninger om ansættelser af dekaner og udformning af budgetter ikke sker uden om medarbejderne.«

Panel af ja-sigere?

Jonas Dahl udtrykker bekymring for om evalueringspanelet i tilstrækkelig grad har formået at frigøre sig fra Videnskabsministeriet. »De vigtigste emner er underbelyste i rapporten, og man kunne have haft højere forventninger til et uafhængigt panel,« siger han.

Det er Folketinget, der har bestilt evalueringen af universitetsloven, men de fem eksperter i evalueringspanelet er udpeget af videnskabsministeren. Det er dog understreget i panelets kommissorium, at der skal være tale om en uafhængig bedømmelse af universitetsloven.

På sidelinjen

SF er ikke med i forliget om universitetsloven og har dermed den luksus at kunne kritisere uden selv at blive ramt af kritikken. Men hvad vil SF så gøre?

»SF ser nogle problemer i den nuværende lov, og det er jo også det, forskerne gentagne gange har påpeget. Nu vil vi læse det her grundigt igennem og derefter komme med vores forslag til hvordan vi får en universitetslov, der kan fungere her og nu. Men på langt sigt er der behov for større ændringer, som ikke bare er en revision af det nuværende. Men vi håber da at videnskabsministeren har lyst til at lytte til os, så vi kan få en universitetslov der er til gavn for alle,« siger Jonas Dahl.

chz@adm.ku.dk

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Deltag i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Nyhedsbrev

På udkig efter besparelsestilhængere

EFTERSØGNING - Universitetsavisen har indledt jagten på plusord om regeringens spareplaner for universiteterne. Men det er ikke en let opgave. Findes der overhovedet nogen i dette land, som synes, det er en god idé at spare på uddannelse?

Penge fra patenter - hvis man venter

TANKE TIL FAKTURA - Videnskabsministeren er utilfreds med, hvor få penge universiteterne tjener på nye opfindelser og overvejer helt at fratage dem opgaven med at sælge patenter og licenser. Helt urimeligt, mener KU, som har haft et rekordår


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
PO Box 161
1017 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk