Studenterrådet: Markant ringere fag end de studerende begyndte på

01/02-10 kl. 13:30 Politik / Nat
Bjarke SR_Geocenter blokade Billede: Christoffer Zieler SVAR - Rektor må fortælle, hvad de studerende på Geografi, Geologi og Biologi kan imødese, siger Studenterrådet
af Christoffer Zieler

HVIS ER ABEN? – Både rektor og Studenterrådet ønsker sig en anden finansieringsmodel for universiteterne, men studenterpolitikerne mener alligevel, at rektor skylder at fortælle, hvordan fremtiden ser ud for de fag, der er i krise

Studenterrådet støtter dagens blokadeaktioner på Geografi, Geologi og Biologi, der har samlet flere hundrede studerende siden den tidligste morgenstund.

»Vi støtter de her blokader,« siger Bjarke Rubow, næstformand i Studenterrådet (SR). »Studenterrådet har heller ikke stemt for det budget, som KU’s bestyrelse vedtog i december.«

Ledelsen må mindske usikkerhed

Studenterrådet mener, at det er ledelsens ansvar at melde ud, hvad de studerende på de nedskårne fag kan vente sig fremover.

»De skylder svar på, hvorvidt man har tænkt sig at nedlægge de her fag,« mener Bjarke Rubow. »Skal de fortsætte på så lave budgetter som nu?«

Indtil videre ligner ledelsens handlinger en serie lappeløsninger og løbende forringelser, siger Bjarke Rubow.

»Geologi, Geografi og Biologi er markant ringere uddannelser i dag, end man lovede de studerende, da de begyndte på deres fag. Ja, endda så sent som ved semesterstart i 2009.«

SR ønsker opbakning fra rektor

Studenterrådet mener , at den bagvedliggende grund til misæren er finansieringsproblemer. At der er for få frie midler.

Her er I jo enige med Ralf Hemmingsen, som også beder folketinget disponere anderledes og give en større procentdel af forskningsmilliarderne som frie midler.

LÆS: Rektor og universitetsdirektørens indlæg om økonomien på KU (Og følg den verserende debat).

»Ja, her håber vi helt klart på Ralf Hemmingsens støtte,« siger Bjarke Rubow. »Han skal melde ud, hvorvidt, han ser en fremtid for geofagene. Vi har brug for at vide, hvad vores studerende kan forvente, når de starter på en uddannelse.«

Rektoratet har henvist til dekanen på Det Naturvidenskabelige Fakultet Nils O. Andersen for en kommentar til dagens studenteraktioner. Universitetsavisen har kontaktet dekanen herom.

chz@adm.ku.dk

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Deltag i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Nyhedsbrev

På udkig efter besparelsestilhængere

EFTERSØGNING - Universitetsavisen har indledt jagten på plusord om regeringens spareplaner for universiteterne. Men det er ikke en let opgave. Findes der overhovedet nogen i dette land, som synes, det er en god idé at spare på uddannelse?

Penge fra patenter - hvis man venter

TANKE TIL FAKTURA - Videnskabsministeren er utilfreds med, hvor få penge universiteterne tjener på nye opfindelser og overvejer helt at fratage dem opgaven med at sælge patenter og licenser. Helt urimeligt, mener KU, som har haft et rekordår


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
PO Box 161
1017 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk