Den svenske forskningsminister Tobias Krantz kommer i dag i den svenske avis Dagens Nyheter med et langt forsvar for at opgradere forskningen i Sverige.
LÆS artikel i Dagens Nyheter: Unga elitforskare ska rädda svensk konkurrens
Sverige er i forvejen et af de lande i verden, der bruger flest penge på forskning og udvikling.
Det drejer sig om at gøre noget for Sveriges konkurrenceevne i globaliseringen. Nogle af de nuværende problemer med at omsætte forskning til praktiske tiltag og resultater minder om de problemer, der også er blevet diskuteret her i Danmark på det seneste, også selv om Sverige er et af verdens førende lande med hensyn til at bruge mange midler på forskning.
Tobias Krantz skriver, at et nyligt publiceret amerikansk studium konstaterer, at en kombination af stor frihed for den enkelte forsker og et forskningsklima, som tolererer fejltagelser i begyndelsen, men belønner fremgang i et langt tidsperspektiv, er det bedste miljø til at skabe banebrydende forskningsresultater.
Tobias Krantz mener derfor, at et svensk eliteprogram for yngre forskere, som den svenske Forskningsberedningen præsenterer i en rapport i dag, skal sikre forskere god finansiering og en høj grad af frihed til at udvikle sin forskning.
Eliteprogrammet bør omfatte mindst 100 personer, og et givet antal forskere skal antages til programmet hvert år.
Til trods for, at svensk forskning inden for visse felter er meget konkurrencestærk, så er det relativt små forskningsområder med få forskere. Det vil Tobias Krantz gerne ændre på.
Svenske forskere citeres generelt også for lidt, mener Tobias Krantz.
Desuden er man i Sverige for dårlige til at udnytte forskningsresultater og omsætte dem i nyskabelser, som skaber beskæftigelse og eksportindtægter.
Den svenske forskningsminister slutter af med at skrive, at spørgsmålet ikke er, om Sverige har råd til at satse mere på forskning og uddannelse – spørgsmålet er, om Sverige har råd til lade være.
Ifølge en artikel: 'Dansk forskning på vej mod 2. division' i Mandag Morgen, fra februar 2010, bruger den danske statskasse 26 milliarder kroner på de videregående uddannelser, mens den samlede danske forskningsindsats beløber sig til 50 milliarder kroner årligt.
Sverige betaler 3,5 procent af landets BNP til forskning, når offentlige og private midler lægges sammen, mens Danmark bruger 3,1 procent.
Det fremgår af en grafik i Mandag Morgens artikel.
Men faktisk bruger Danmark flere offentlige midler på forskning end Sverige.
Ifølge Mandag Morgens grafik er det EU´s mål, at fem procent af det totale BNP i EU bruges på forskning i 2030.
ANMELDELSE - Få dig en uddannelse og vær lykkelig. I hvert fald indtil pensionen. Eller lev dit liv i bitterhed. Det er det indledende budskab i guidebogen ”Jeg skal studere”, der er skrevet af Danmarks uddannelsesguru nummer et, Jakob Lange
Immatrikulation 2010 i billeder
De ukuelige KU-løbere
Rødebedefarvede KU-folk i styrtregn - DHL 2010
Ingen krisestemning hos årgang 2010
Billeder fra præsentation af Niels Bohr Science Park
Tvivlens købmænd og klimadebattens sabotører
Billedgalleri: Stor demonstration mod besparelser
Der danses stille i Botanisk Have
Wilson
Forår på Københavns Universitet
Kardinal Salmonello i tilbageblik
Karriereaften for humanister
Konference på KUA om immigration og det ny, radikale højre i Europa
Lokumskunst
Protester mod besparelser fik rektor ud af kontoret
Maltes Spalter 2010
40 rovtæger i skabet
Gymnasielærerdag trak fulde huse
Gæt et close-up MACFEJDE - KU's nye prorektor har fået lov at tage sin Mac med over på de bonede gulve. Derfor har it-afdelingen investeret i to Macbooks og sat nogle folk til at undersøge, hvordan de fungerer, så de kan hjælpe den vildfarne it-bruger i rektoratet.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk