F(orsknings)-factor

Der var varmt i Lille Vega. Så de unge tilskuere svedte enten tran med anstand eller forsøgte at vikle sig ud af vinterulden, alt imens koncentrationen forblev rettet mod scenen. Her styrede en veloplagt Johan Olsen nemlig slagets gang.

Et ganske velkendt scenarie. Og dog. For desuagtet det kække slogan ’Rock ’n Research’, var der trods alt dømt mere forskning end forsangerattitude. Og indehaveren af Danmarks mest profilerede døde fortand, delte denne tirsdag formiddag ikke spotlyset med slænget i Magtens Korridorer, men med de otte finalister i Forsker Grand Prix 2010. Årets formidlingstalent skulle nemlig kåres.

På bedste talentshowsmaner bedømtes deltagernes indsats af et hårdt men retfærdigt dommerpanel bestående af chefredaktør på videnskab.dk, Vibeke Hjortslund, Statens Teaterskoles rektor Sverre Rødahl samt lektor og modtager af Forskningskommunikationsprisen 2009 Maja Horst. En trio som med baggrund i deres forskellige spidskompetencer skulle vurdere oplæggenes hhv. journalistiske, performative og akademiske kvaliteter.

Men, men, men. Som i ethvert godt public-service-show havde publikummet deres at have sagt. Halvdelen af den endelige bedømmelse var nemlig lagt i de godt 100 inviterede gymnasieelevers svedige og kritiske hænder. Helt konkret i form af – for nu at bruge dagens vært Johan Olsens udtryk – den ’dims’ eller ’snøvs’, der kunne tildele præstationen 1-5 point. Let the show begin!

Forskning på hele skalaen

Fraset en tilsyneladende generel idé om at formidling, der bringer forskningen ud over rampen, forudsætter en intensiv brug af power-points, havde de otte forskere valgt at bruge deres tre minutter på yderst varieret vis. Ikke alene bredte emnerne sig fra forbrugerpsykologi til jagten på nye former for antibiotika, men også fremgangsmåden varierede også fra nærmest akademiske oplæg til (over)pædagogiske forsimplinger.

Men, for nu at bruge arrangementets egen lingo, rykkede forskningsformidlingen så? Well, kvaliteten af den svingede i hvert fald. Nogle af de otte finalister følte sig tydeligt bedre på scenen end andre, og enkelte af de ’gode forskningshistorier’ gemte sig ind i mellem lidt for godt. Derfor kom stort set hele pointskalaen også i brug. »De har ingen skrupler,« konstaterede Johan Olsen om dommerne, da en deltager blev præsenteret med bundkarakteren ’2’.

Nyttigt selvmord og nysgerrighed

KU’s repræsentant, ph.d. ved biologisk Institut, Berthe Katrine Fiil, havde fået den utaknemmelige opgave at præsentere sit oplæg ’Et nyttigt selvmord’, som første forsker på scenen. Bag den catchy titel gemmer der sig forskningsprojekt om planters immunforsvar: Et lidt abstrakt emne for en flok overophedede teenagere, frygtede man.

Men det lykkedes alligevel KU-forskeren at fastholde publikums interesse med smilende/smittede entusiasme og gode sproglige billeder. Dog kunne hendes cliffhanger – om projektets mulige betydning for kræftbehandling – godt have været introduceret tidligere, som aftenens selvudnævnte ’Blachman’, Vibeke Hjortslund, kritisk bemærkede.

Selv om der på baggrund af dommernes kommentarer »var mange ting hun ville gøre om, hvis hun skulle stille op igen,« var det dog en ganske tilfreds Berthe Katrine Fiil, som Universitetsavisen efterfølgende mødte. Ikke kun med sin egen præstation, men også med arrangementet som sådan: »Det er sjov udfordring, som man lærer meget af,« fortalte KU-forskeren, der også afviste, at denne type arrangementer risikerer at udvande forskningen.

»Selvfølgelig balancerer det på en knivsæg, og man giver da afkald på nuancer og detaljer. Men som forsker er man nysgerrig. Og de spørgsmål man søger besvaret tager tit udgangspunkt i de mere overordnede spørgsmål. Derfor er det heller ikke ’svært’, at skulle gøre sin forskning spiselig for andre .«

Formidlende kassetænkning

Til trods for en god indsats og en flot samlet score lykkedes det dog akkurat ikke KU-forskeren at kvalificere sig til finalen. Den blev i stedet blev en duel mellem Lilian Skytte, kemiker fra Syddansk Universitet og nanoteknologen Kasper Jahn, Århus Universitet. Og her kunne Lilian Skyttes ellers meget personlige og stærkt underholdende fortællinger om sladrende skeletter og gylles uheldige indvirkning på kalkmalerier ikke hindre AU-repræsentanten i at løbe med sejren.

Udstyret med papkasse og origami-svane forklarede Kasper Jahn, pædagogisk hvordan han arbejder med at ’folde’ mikroskopiske ’kasser’ af DNA-struktur. Med det velvalgte eksempel kemoterapi gjorde han forskningens relevans klar. I dag har medicin den kedelige egenskab, at den faktisk kan gøre patienten mere syg – netop fordi den angriber både raske og syge celler. Men kan man putte medicinen ned i en kasse, som kun de syge celler har ’nøglen’ til at åbne, så undgår man sådanne bivirkninger.

Kompleks forskning gjort forståelig og spændende. Og når selv 100 ærkekøbenhavnske gymnasieelever til sidst glemmer at fnise af AU-forskerens breeeeede århusianske accent (»vi har bygget en kass’«), så har man vist fundet den rigtige vinder.

Generelt virkede det som om, at Rock ’n Researchs dagsorden om at bringe forskningen til folket lykkedes. Publikum kvitterede i hvert fald formiddagen igennem – varme og tunge emner til trods – med stort engagement og højlydte klapsalver til deltagerne. »Et virkeligt fedt arrangement,« lød dommen fra gymnasieeleven Mads Frederiksen, 18, der også mente, at det var en god måde at få gjort unge interesserede i forskning på.

Men som Inge Mærkedahl, direktør for Forsknings og Innovationsstyrelsen under præmieoverrækkelsen understregede, forblev formidlingsprojektets essentielle spørgsmål stadig ubesvaret denne formiddag. Nemlig, hvorvidt publikum også senere ville kunne huske hvad, der egentligt var blevet fortalt. Et yderst relevant spørgsmål.

Ikke mindst når rundt regnet otte ph.d.-projekter bliver præsenteres på godt en halv time. Rock on!