Hvad har køn og klima med hinanden at gøre?
»Vældigt meget. Jeg deltog i KU's store klimakonference hvor der kun var dårlige nyheder fra naturvidenskaberne. Det betyder at de gode nyheder skal komme fra samfundsvidenskaberne, og når de alvorlige advarsler og meget stærke bekymringer fra de naturvidenskabelige forskere skal omdannes og implementeres af politikere og socialvidenskabsfolk, så bliver kønsaspektet væsentligt. Vi står over for meget store livsstilsændringer der vil berøre os alle, men ikke på samme måde fordi mænds og kvinders livsstil fortsat er forskellig. Det mest kendte eksempel er transportområdet der er 'kønnet' sådan at den kollektive transport fortrinsvis bruges af kvinder, og den private transport - både fly- og biltrafik - primært er mændenes domæne.«
Kvinder er økotrafikanter og mænd er egotrafikanter?
»Mænd benytter sig af de dyreste transportmidler, og alle udmeldinger varsler at der virkelig skal ske noget på det område, senest var en række nordiske ministre ude og anlægge et ligestillingsperspektiv på klima- og transportområdet. Det var opløftende at høre Lord Stern (indflydelsesrig klima-økonom, red.) sige på konferencen at han er mere optimistisk nu end for to år siden fordi han ser udsigt til sociale forandringer.
»Naturvidenskaben taler om tipping points: hvad sker der når naturen udvikler sig på en sådan måde at konsekvenserne bliver helt uoverskuelige? På kongressen talte man også om sociale tipping points: der kan ske nogle meget hurtige bevidsthedsændringer, og forbrugernes valoriseringer af status og hensigtsmæssighed ændrer sig hurtigt for tiden.
»Jeg er fortrøstningsfuld. Jeg har tillid til at man kan udvikle en bæredygtig maskulinitet som tager ansvar både for de nære og for de fjernere forhold, det er mange af de naturvidenskabelige forskere - som er mænd - eksempel på. En mandlig kollega fortalte mig at der er tegn på at mænd begynder at se på biler som kvinder gør, nemlig som funktionalitet og ikke som noget der giver status og potens.«
Så i morgen er den benzinslugende 'Hummer' lavstatus - firhjulstrækkere er kun for fladpander?
»Ja, præcis. Status og vurdering skifter, og det sker nok ikke så pludseligt som det kan se ud, for der er en ny generation på banen som er opvokset med en anden miljøbevidsthed end min generation - som nu sidder på magten - er.«
Hvor er der ellers skævheder i mænds og kvinders livsstil?
»Det drejer sig ikke kun om kønsskævhed, vi skal være opmærksomme på en betydelig kompleksitet hvis der skal realistiske forslag på bordet til hvordan vi kan håndtere disse meget store samfundsmæssige ændringer. På klimakongressen understregede en muslimsk kvinde fra Sudan den store forskel på mænds og kvinders sårbarhed, fordi kønnenes livsvilkår er så forskellige de fleste steder i verden.
»Skal man forsørge en familie på et minimum af ressourcer, så er det jo en helt anden situation end hos en vestlig familie der lever i overflod. Forskellene på forbrug er ikke bare socialt og regionalt forskellige, og fordelingerne er dramatisk forskellige i verden - nogle går på køn, nogle på lokalitet og livsvilkår, men en række af dem skal tages op. En anden kvindelig kongresdeltager spurgte: 'Hvem skal opgive hvad? Er vi i vores del af verden villige til at opgive mælk, kød og flyrejser?' Og i den kompleksitet vil også tegne sig nogle kønsmønstre.«
Er klimaspørgsmålet hottere end kønnenes ligestilling?
»Klimaspørgsmålet er jo et presserende globalt emne, men det er ikke et enten-eller. Hvis man forestiller sig at diskussionen om klimaforandringer bliver meget skæv kønsmæssigt, så vil man skabe nye problemer ved at ignorere nogle meget store ressourcer.
»Kønsdiskussionen var særligt presserende for omkring en generation siden, og universiteterne er et af de steder hvor vi har fået mange kvindelige studerende, men i øvrigt er ligestillingen jo ikke slået igennem i Akademia. Derfor tror jeg vi kan forvente en stigende interesse hos de unge kvinder der tror de er ligestillede, men som kommer ind og opdager at realiseringen af det løfte alligevel er behersket.
»Man kan sige at det globale klimaperspektiv kaster nyt lys på en række af de retfærdighedskrav som kønnenes ligestilling også hører til sammen med den globale ulighed ikke mindst. Nogle af de nye konjunkturpakker i USA og Tyskland er blevet kritiseret for at basere sig på nogle meget traditionelle industrisamfundskønsroller, så politikerne skal være opmærksomme på ikke at nære nye konflikter i deres løsningsmodeller.«
Hanne Petersen er professor, dr.jur. Hun har beskæftiget sig med spørgsmål om køn og ret siden midten af 70'erne. Hun er medlem af ledelsesgruppen for Center for Retskulturelle Studier ved Det Juridiske Fakultet.
Konferencen Gendering Climate and Sustainability var arrangeret af Koordinationen for Kønsforskning som har til opgave at internationalisere og tage initiativ til tværfakultære aktiviteter i køn og ligestilling ved KU.
ANMELDELSE - Få dig en uddannelse og vær lykkelig. I hvert fald indtil pensionen. Eller lev dit liv i bitterhed. Det er det indledende budskab i guidebogen ”Jeg skal studere”, der er skrevet af Danmarks uddannelsesguru nummer et, Jakob Lange
Immatrikulation 2010 i billeder
De ukuelige KU-løbere
Rødebedefarvede KU-folk i styrtregn - DHL 2010
Ingen krisestemning hos årgang 2010
Billeder fra præsentation af Niels Bohr Science Park
Tvivlens købmænd og klimadebattens sabotører
Billedgalleri: Stor demonstration mod besparelser
Der danses stille i Botanisk Have
Wilson
Forår på Københavns Universitet
Kardinal Salmonello i tilbageblik
Karriereaften for humanister
Konference på KUA om immigration og det ny, radikale højre i Europa
Lokumskunst
Protester mod besparelser fik rektor ud af kontoret
Maltes Spalter 2010
40 rovtæger i skabet
Gymnasielærerdag trak fulde huse
Gæt et close-up MACFEJDE - KU's nye prorektor har fået lov at tage sin Mac med over på de bonede gulve. Derfor har it-afdelingen investeret i to Macbooks og sat nogle folk til at undersøge, hvordan de fungerer, så de kan hjælpe den vildfarne it-bruger i rektoratet.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk