Uniavisen
Uafhængig af ledelsen

NYT PÅ OPSLAGSTAVLEN

leder

Ralf Hvemingsen?

Editor-in-Chief

JEG ANEDE IKKE, hvem min rektor var.

I MINE SEKS ÅR som studerende på Københavns Universitet (1996-2002) skænkede jeg det ikke en eneste tanke, at biksen havde en chef, der stod for at navigere universitetet gennem skiftende politiske vinde (og måske nok så meget for at argumentere for tanken om, at der i det hele taget var ét skib, og ikke et sted mellem seks og 42 større og mindre fartøjer).

NU SIGER MIN UVIDENHED selvfølgelig mest om, hvor håbløst uinteresseret jeg var i alt andet end mit eget navlefnuller på Film- og Medievidenskab. Men den siger også noget om, hvor langt der kan være fra universitetets øverste ledelse til studerende på gangene på et universitet, der er spredt ud over hele hovedstaden, og hvis lim har det med at blive skyllet væk et sted på vejene mellem campusserne på
Nørrebro, Frederiksberg, Amager og i Indre By.

REKTOR I MIN STUDIETID, fortæller Wikipedia mig, hed Kjeld Mølgaard. Han blev efterfulgt af Linda Nielsen, som blev efterfulgt af Ralf Hemmingsen – KU’s første ikke-demokratisk valgte rektor efter Universitetsloven i 2003 – der nu går af efter 11 år. Og skulle der findes studerende, der – ligesom mit gamle selv ville have gjort – siger Ralf Hvemingsen?, vil jeg anbefale dem at bladre om på side 6 og læse rektors sidste ord til Uniavisen.

HER FORTÆLLER HAN om skandalen, der farvede – og nogle vil sige efterlod en permanent plet på – hans rektorperiode. Og han fortæller især, hvilket KU han efterlader til sin efterfølger. På den ene side et kæmpe universitet, der i perioder næsten er vokset eksponentielt. Et universitet med fine, nye bygninger og, mener han, langt mere professionel ledelse. På den anden side et universitet, der ikke har fået lov at eje sine fine nye bygninger – og derfor fortsat er tvunget til at betale overpriser for at leje dem af staten. »Budgetoverskridelserne er ude af kontrol,« siger han.

IFØLGE RALF HEMMINGSEN svæver KU lige nu på de sidste dampe fra en røvfuld globaliseringsmidler, som ellers så udskældte Helge Sander sendte universiteternes vej i nullerne. Og den økonomiske fremtid ser ikke lys ud:

KU VAR IGENNEM DEN STØRSTE FYRINGSRUNDE nogensinde i 2016. Der er nye besparelser på vej i 2019. En taxameterreform
truer KU’s fremtidige økonomi. Og mens private midler vælter ind på flere af de våde fag (på Det Sundhedsvidenskabelige og Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet), er Humaniorapå krads sparekur, som allerede har lukket flere uddannelser.

HVIS JEG VAR STUDERENDE NU, ville jeg bruge nogle minutter på at siger farvel til Ralf Hemmingsen på side 6-12. Og så ville jeg begynde at interessere mig for, hvordan min nye rektor forvalter det gamle universitet og den nye politiske virkelighed, han arver. Han hedder Henrik C. Wegener og starter den 1. marts.

Inden jeg kom alt for godt i gang med champagnen, kom jeg imidlertid i tanke om, at jeg jo faktisk selv er institutleder på det, der nu uden mit vidende er blevet udråbt til et “nationalt sprogligt kraftcenter”
Jørn Boisen, Institutleder på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet

Seneste