»En sort dag for studerende« Reaktioner på uddannelsesreformen

Otte procent færre skal have en lang videregående uddannelse, ti procent af uddannelserne skal forkortes, og 20 procent af uddannelserne skal omlægges til erhvervskandidatuddannelser.

LÆS OGSÅ: Universitetsreformen er vedtaget: Sådan ser den ud

Sådan lyder hovedpunkterne i den nye uddannelsesreform, regeringen netop har indgået med SF, Konservative, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne.

Og hvordan bliver den længe ventede reform så modtaget?

Vi begynder hos den akademiske Fagforening DM:

»Jeg er stadig meget bekymret over reformen og de konsekvenser, den kan få for vores samfund og velstand. Det er og bliver en dårlig idé, for ingen efterspørger kortere uddannelser,« siger DM-forperson Camilla Gregersen i en pressemeddelelse. Hun tilføjer, at DM gerne går ind i arbejdet med at skabe nye erhvervskandidater, men at

»vi skal passe på, at vi ikke tvinger de studerende ind på ordninger, som hverken de eller arbejdsgiverne efterlyser.«

Også fra juristernes og økonomernes fagforening Djøf får den nye reform knubbede ord med på vejen:

»Hverken arbejdsgiverne, de studerende eller universiteterne ønsker kortere uddannelser. Regeringen er i færd med at sætte gang i et kæmpe eksperiment, der risikerer at skade Danmark som videnssamfund,« siger formand Sara Vergo. Om erhvervskandidaterne siger hun:

»Det ærgrer mig i dén grad, at aftalen underkender meldingerne fra arbejdsgiverne, som ikke efterspørger flere erhvervskandidater. Vi ved fra det samfundsvidenskabelige område, at selv om muligheden for at blive erhvervskandidat allerede findes på fx jura og statskundskab, så bruges den stort set ikke. Jeg frygter, at endnu flere studerende må nøjes med en 1 1/4 -årig kandidatuddannelse med mindre tid til studiejob og udvekslingsophold.«

Politikerne pifter dæk

Fra Ingeniørforeningen, IDA, er modtagelsen også dyster: Danmark ender med at stå tilbage med færre ingeniører, it-professionelle og naturvidenskabeligt uddannede, lyder foreningens forudsigelse:

»Når der lægges op til at forkorte de specialiserede kandidatuddannelser på STEM-området, bliver der for alvor langt til målstregen i den absolutte elite for dansk erhvervsliv,« siger IDA-formand Laura Klitgaard, der frygter at en lang række af Danmarks internationale styrkepositioner på blandt andet life-science, grønne løsninger og digitalisering i fremtiden »kommer til at køre på halvflade dæk.«

»Det virker som om, at man med åbne øje har piftet dækkene på vores vækstmotor. Vi har som videnssamfund brug for både flere og endnu bedre uddannede kandidater. En generel dimensionering, som fører til et loft over antallet af studerende på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, vil være en kæp i hjulet for virksomhedernes fremtidige rekrutteringsmuligheder inden for vitale områder,« siger IDA-formanden i en pressemeddelelse.

Tomlen op for erhvervskandidaterne

Ovre i Dansk Erhverv er administrerende direktør Brian Mikkelsen mildere stemt:

»Der er mange gode elementer i den endelige reform, og der er sket mange forbedringer siden regeringens oprindelige forslag. Vi er eksempelvis glade for, at antallet af forkortelser er nedbragt. Nu har det et omfang, hvor vi konstruktivt kan arbejde med de bedst mulige modeller for nye uddannelser,« siger han i en pressemeddelelse.

Men han tilføjer, at der jo er tale om en meget omfattende reform, der får stor betydning for mange unge, og at Dansk Erhverv derfor vil følge udrulningen af reformen meget tæt.

Dansk Erhverv er til gengæld stor tilhænger af flere erhvervskandidater:

»Vi vil arbejde målrettet for, at den bliver en succes. Det er meget rigtig god måde at kombinere teori og praktik. Det er helt afgørende, at erhvervskandidaterne gøres attraktive gennem meget stor fleksibilitet og højt taxameter. Dertil kalder omlægningen til erhvervskandidater på en SU-reform, så det også er økonomisk attraktivt at blive erhvervskandidat,« siger Brian Mikkelsen.

En sort dag for de studerende

I de studerendes lejr får uddannelsesreformen en meget dårlig modtagelse. Esben Bjørn Salmonsen, der er studerende på KU og forperson i Danske Studerendes Fællesråd, DSF, kalder det »en sort dag for fremtidens studerende.«

Når man forkorter kandidatuddannelsen, stiger de studerendes belastning, mener DSF. På de nye etårige kandidatuddannelser kommer den ugentlige arbejdsbelastning ifølge DSF’s egne beregninger til at være 46 timer. Herom siger Esben Bjørn Salmonsen:

Det er positivt, at de øvrige partier har fået banket en smule fornuft ind i regeringen.

Forperson Esben Bjørn Salmonsen, DSF

»Det er tonedøvt at oprette en uddannelse, med en ugentlig arbejdsbelastning på 46 timer midt i en mistrivselskrise. Det kommer til at være ødelæggende for vores trivsel som studerende. Og hvis man lægger det studiejob mange skal have, for at kunne betale huslejen, oveni, så er det 60 timer,« siger Esben Bjørn Salmonsen.

De studerendes forperson vil dog – som de fleste interessenter, der udtaler sig i denne artikel – gerne anerkende aftalepartierne for at have forhandlet sig frem til en aftale, der er bedre end regeringens oprindelige udspil:

»Det bliver ikke en halvering af hver anden uddannelse, som regeringen selv lagde op til. Det er positivt, at de øvrige partier har fået banket en smule fornuft ind i regeringen,« siger Esben Bjørn Salmonsen.

Færre universitetsstuderende betyder flere faglærte

Man skal kigge i en anden retning, hvis man leder efter roser til reformen.

Kasper Palm, der forbundssekretær i Dansk Metal, fagforening for folk, der arbejder med mekanik, teknik, elektronik og informationsteknologi, ser positivt på den nye uddannelsesreform, fordi der ifølge ham »stadig er for mange, som tager lange uddannelser, samfundet ikke har brug for.«

»Aftalepartierne fortjener ros for at tage et skridt i den rigtige retning. Vi har brug for flere faglærte til at bygge den helt nødvendige grønne omstilling af vores samfund. Reformen er et godt første skridt i retning mod at sikre en bedre balance i uddannelsessystemet, så vi får flyttet flere unge over på en erhvervsfaglig uddannelse,« siger Kasper Palm i en pressemeddelelse fra Dansk Metal.

»Hvis jeg skal pege på noget positivt i reformen,« siger DM-forperson Camilla Gregersen, »så er det, at der kommer stabil finansiering til humaniora og samfundsfag via en fast taxameterordning, så uddannelsesstederne ikke skal holde vejret hver gang, der forhandles finanslov. Det har vi i DM arbejdet for længe.«

Partierne, der bakkede ud

»Det er første gang i nyere danmarkshistorie, at vi satser på at forringe uddannelsesniveauet hos vores unge. (…) Derfor bliver det uden Radikale Venstre,« lød den kontante udmelding fra Martin Lidegaard, da partiet forlod forhandlingerne under et døgn, før forliget landede.

»Denne aftale handler slet ikke om at forbedre uddannelserne, det handler om at få de unge hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Det burde regeringen være ærlig om,« sagde Mai Villadsen, politisk ordfører for Enhedslisten, til TV 2, da også hendes parti trak sig sent i forhandlingerne.