Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

»Det er kun blevet dyrere at være forbruger.« Nedsat dimittendsats vil ramme ekstra hårdt

Dimittendsats — Der er røde tal på bundlinjen for de nyuddannede, der fra 1. maj rammes af den nedsatte dimittendsats. Og inflationen har kun gjort budgettet strammere, forklarer forbugerøkonom.

Nu er der en dato for, hvornår ledige nyuddannede får færre penge mellem hænderne.

1. maj træder de nye dagpengeregler i kraft, og det betyder, at nyuddannede får omkring 4.000 kroner mindre hver måned. Samtidig forkortes dagpengeperioden, og det vil kunne mærkes, siger Ida Moesby, forbrugerøkonom i Nordea.

»4.000 kroner er et ret betydeligt beløb,« siger hun.

Offentligheden fik første gang kendskab til den nedsatte dimittendsats, da den daværende S-regering præsenterede udspillet ‘Danmark kan mere 1’ i efteråret 2021. Dengang satte Ida Moesby sig ned og regnede på et budget for en hverdag på nedsat dimittendsats.

De nye regler – kort fortalt

Normalt optjener man dagpenge, når man er i arbejde. Hvis man har studeret, kan man i stedet få den såkaldte dimittendsats, hvis der ikke venter et job, når den sidste eksamen er overstået.

I dag ligger dimittendsatsen på 14.106 kroner om måneden før skat og kan modtages i to år.

Fra 1. maj sænkes satsen til 9.700 kroner, når man har fået dagpenge i tre måneder. Har man allerede været ledig i tre måneder, når de nye regler træder i kraft, vil ens dagpenge nedsættes med det samme.

Starter man på dagpenge efter 1. maj, har man nu kun ret til et år på dagpenge. Indplaceres man i dagpengesystemet inden 1. maj, har man stadig ret til dagpenge i to år.

Nedskæringen skal finansiere, at ledige, der har været i arbejde, kan få mere i dagpenge.

Kilde: Magistrenes A-kasse 

Og hun fandt ud af, at det er et budget, der ikke hænger sammen. Da hun havde regnet færdig, kom der røde tal på de nyuddannedes bundlinje: Et underskud på næsten 5.000 kroner hver måned.

Siden er inflationen steget og nåede i oktober 2022 nye højder med 10,1 procent i forhold til året forinden. I december var den faldet til 8,7 procent, men den er stadig høj, og det har betydning for budgettet, siger Ida Moesby.

»Nu vil underskuddet helt sikkert være større, for det er kun blevet dyrere at være forbruger. Inflationen går hårdest ud over dem, der i forvejen ikke har så meget. For den har især ramt nødvendige varer som el, vand varme, husleje og dagligvarer,« siger hun.

Et skrabet budget

Der forventes, at der vil være knap 15.000 ledige dimittender i 2023, lyder det i et svar fra daværende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) til finansudvalget fra september 2022.

Man har ikke data for et gennemsnitligt budget for en nyuddannet, derfor har Ida Moesby sat posterne konservativt, og der er ikke plads til mange luksusgoder, et kæledyr eller en dyr fritidsinteresse.

»Det er helt bevidst. For det er ikke en øvelse i, hvor meget man kan forbruge, men hvad man kan leve for, hvis man gør det skrabet,« siger hun.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) fremhævede søndag over for DR, at den nedsatte dimittendsats trods alt er højere end SU’en, som ligger på 6.589 kroner om måneden før skat.

Alligevel bliver underskuddet større for de ledige nydannede end for studerende ifølge Ida Moesbys udregninger, hvor studerende ender med et underskud på omkring 2.500 kroner om måneden.

»Man skal både tage højde for indtægter og udgifter. Selv om der kommer mere ind på kontoen, vil udgifterne også blive større. Som nyuddannet er det ikke længere muligt at få studierabat, og det er heller ikke muligt at bo i en studiebolig eller på et kollegium,« siger Ida Moesby.

Man bliver nødt til at få klippet håret, have en vis hygiejne, og hvis kondiskoene er helt slidt ned, skal man have nogle nye.
Ida Moesby, forbrugerøkonom

Samtidig kan studerende tjene penge ved siden af deres SU. Det kan man ikke, når man modtager dagpenge.

»Så må man tage et job, som ikke er fagligt relevant for ens uddannelse. Andre er måske privilegerede at have en opsparing eller kan låne.«

»Men det er faktisk ikke nemt at få et lån i banken, når man er i sådan en situation, for man skal kunne vise, at man kan betale af, og det er jo svært med sådan et budget,« siger hun.

Hun understreger, at der altid vil være nogle minimumsudgifter til tøj, sko, frisør og gaver.

»Man bliver nødt til at få klippet håret, have en vis hygiejne, og hvis kondiskoene er helt slidt ned, skal man have nogle nye, hvis man gerne vil være attraktiv på et arbejdsmarked.«

Nødt til at flytte

Den nedsatte dimittendsats vil få konsekvenser, mener forkvinde for Magistrenes A-kasse Helene Caprani. 41 procent af deres nyligt nyuddannede medlemmer har svaret, at de ville have været nødt til at flytte fra deres nuværende bolig, hvis de blev ramt af den nedsatte dimittendsats, da de var færdige. Det viser en rundspørge lavet i samarbejde med Akademikerbladet fra i sommer blandt A-kassens nyuddannede medlemmer.

Forkvinde Helene Caprani understreger, at der ikke er nogen erfaringer, der tyder på, at nedskæringer i offentlige ydelser får folk hurtigere i job. Der ikke er nogen af deres medlemmer, der drømmer om en tilværelse på dagpenge efter at have brugt fem år på en uddannelse, mener hun.

»De brænder for at bruge deres viden i praksis, og som MA har dokumenteret, så søger vores medlemmer vidt og bredt efter job. Det er derfor helt andre tiltag, der er brug for, hvis flere skal komme hurtigere i job,« siger hun ifølge pressemeddelelsen.

»Men politikerne har altså nu valgt en nytteløs pisk frem for en hjælpende hånd. Det er til skade for både de nyuddannede og samfundet.«

Seneste