Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Det er svært at være kendt konservativ, hvis man ikke har rod i økonomien

ANALYSE – Så kom videnskabsministeren frem på den politiske scene med store udmeldinger for de danske universiteter. To problemer: dels er forslagene ikke hendes egne, dels har regeringen ikke medvind nok til at gennemføre store reformer lige nu.

Under overskriften Videnskabsministeren styrer mod glemslen skrev jeg på denne plads i sidste uge, at videnskabsministeren har brug for at formulere et politisk projekt og markere sig på den politiske scene, hvis hun skal gøre sig forhåbninger om en fremtid i politik.

Jeg forventer ikke, at ministeren retter sig efter undertegnedes anbefalinger, men man må sige, at hun kom på banen fredag den 21. januar i forbindelse med regeringens Vækstforum.

På Vækstforum præsenterede videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen flere forslag, der skal skabe vækst i Danmark. Meget klogt – velkommen på scenen frk. Minister!

Den ukontroversielle minister

Charlotte Sahl er en dygtig og til tider inkluderende minister. Men hun er ikke kendt for de store reformer og kontroversielle pressehistorier. Hendes stil er at skabe en konstant stabilitet uden for mange provokationer og for meget hurlumhej i hverdagen, og hun giver dermed et skud tiltrængt ro til et konservativt parti, der har sine problemer at tumle med for tiden.

Cirka en gang hvert halve år kommer hun så frem på banen med en række forslag på én gang. Det er, når regeringen vil bruge hende til at markedsføre en ny politiske dagsorden. Nu er det igen blevet sæson for Charlotte Sahls forslagsregn. Det sidste store forsøg kom i sommer, da hun både fik et forslag om at tvinge studerende på udveksling og en kortvarig svipser om at genindføre gruppeeksamen skudt ned.

Sidstnævnte idé vakte ikke ligefrem stor begejstring i Dansk Folkeparti, hvor Jesper Langballe sagde, at det måtte blive over hans lig.

LÆS: Gruppeeksamen får comeback.

Charlottes kontroversielle forslag

Denne gang, ved Vækstforum den 21. januar, foreslog Charlotte Sahl, at udbuddet af universitetsuddannelser skal matches med efterspørgslen i det private erhvervsliv.

Flere nyuddannede skal beskæftiges i den private sektor, og uddannelser skal kunne lukkes, hvis de ikke målretter deres studier det private erhvervsliv i tilstrækkelig grad.

Flere skal tage en uddannelse, siger Charlotte Sahl, der bidrager til vækst i det private erhvervsliv, primært samfundsvidenskab og naturvidenskab. På de humanistiske uddannelser skal indholdet justeres i en retning, der bringer produktivitet og vækst i erhvervslivet.

Derudover foreslog hun et tættere samarbejde mellem det private og universiteterne på selve indholdet i uddannelserne, og et forslag om, at uddannelserne kan drejes, så studerende kommer ud på arbejdsmarkedet tidligere end efter de nuværende fem år, gerne efter en afsluttet bachelor.

LÆS: Regeringens og Vækstforums forslag.

Det er store, kontroversielle reformforslag, der virkelig kan profilere Charlotte Sahl som en handlekraftig minister. Problemet er bare, at hun handler som stik i rend-kvinde for sin chef, Lars Løkke.

Regeringen er i modvind med sin efterlønsreform, som Dansk Folkeparti ikke støtter (endnu), og oppositionen er ikke ligefrem i reformhumør inden et folketingsvalg, så regeringen vil få meget svært ved at gennemføre store reformer af noget som helst – herunder af vores universiteter.

Charlotte Sahls nuværende mission er derfor ikke at komme med konkrete forslag, der skal vedtages i Folketinget, men hvad vil hun og Løkke så?

Ministerens mission

Både statsministeren, videnskabsministeren og Vækstforum ved udmærket godt, at deres forslag ikke kan finde flertal i Folketinget, sådan som de ser ud nu – de er for kontroversielle. Men regeringen har brug for at smide kontroversielle forslag på bordet for at trække debatten i sin retning.

De vil vinde valget ved at argumentere for at vækst er umulig, hvis deres forslag ikke går igennem.

Lars Løkke bruger samme taktik med efterlønnen, hvor argumentet lyder, at kun en afskaffelse af efterlønnen kan genoprette Danmarks økonomi – det er en økonomisk, ikke en politisk prioritering.

En anden mission er at holde på regeringens borgerlige venner i det private erhvervsliv. Regeringens vækstforum inkluderer kanoner som Nils Smedegaard Andersen, adm. direktør, A.P. Møller-Mærsk Gruppen og Niels B. Christiansen, adm. direktør, Danfoss.

Socialdemokraterne og SF har det seneste halvandet års tid knyttet tættere bånd til dele af det private erhvervsliv, og senest fik SF’s nye vækstplan opbakning fra en stor del af regeringens tidligere venner i den private sektor. De venner er den borgerlige regerings politiske og økonomiske rygrad, og derfor skal de for alt i verden have tillid til regeringen. Den tillid vil regeringen opretholde ved at give erhversbosserne direkte indflydelse på de politiske processer.

Det ærgerlige for Charlotte Sahl er bare, at hendes partifæller stjæler mediebilledet totalt. Lene Espersen trak sig for nylig og nu er Henriette Kjær også smuttet fra sine poster som gruppeformand og politisk ordfører på grund af rod i privatøkonomien og et liv på forsiden af landets formiddagsblade.
Det er svært at blive en profileret konservativ, hvis man ikke har rod i privatlivet.

Charlotte Sahls handlekraft vil derfor endnu engang blive skudt ned af dem, der kender hende – og totalt overset af alle andre.

Seneste