University Post
University of Copenhagen
Independent of management

Conference

Brugerindsigt til innovative koncepter

Conference — Mød Minister Tommy Ahlers på CSS den 23. august sammen med innovative organisationer som Realdania, Maple CPH, Vertical Strategy, 2021.AI, Dansk Design Center og forskere på KU. Det kommer nemlig til at handle om brugerindsigt og samfundsvidenskabelige koblinger mellem teknologi og mennesker.

Info

Date & Time:

Place:
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Auditorium 35.01.06 - indgang fra Gammeltoftsgade

Hosted by:
Karrierevejledningen på Det Samfundsvisdenskabelige Fakultet og Studenterorganisationen Entrepreneurial Mindset

Cost:
Free

signup

– Samfundsvidenskabelige koblinger mellem mennesker og teknologi

I takt med at teknologien revolutionerer samfundets sammenhænge, giver det anledning til nye spørgsmål om menneskers måder at sameksistere på.

Dette seminar vil derfor kombinere en ’blød’ tilgang ud fra klassiske samfundsvidenskabelige metoder med nye teknologiske muligheder. Kort sagt, vil vi belyse og diskutere det, der sker lige her og nu i samfundet, der kan være med til at løse morgendagens udfordringer.

Du vil blive introduceret til nye måder at dyrke forretning på fx ved tværfaglige eksperimenter, socialt entreprenørskab, etnografisk co-design og kunstig intelligens.

Den samfundsvidenskabelige bredde og relevans afspejles i dagens oplægsholdere med baggrunde inden for antropologi, statskundskab og økonomi, som suppleres med humanistiske indsigter og tilgange.

Kom og hør hvordan konsulenthuse som Maple Cph bruger antropologien til forretningsudvikling, hvordan Vertical Strategi hjælper store koncerner med at re-tænke deres strategier. Dertil vil Realdania fremlægge eksempler på nytænkende og multianvendelige bygninger som BLOX og KUBE. 2021.AI gør os klogere på teknologiens muligheder med kunstig intelligens og endelig vil Dansk Design Center samle alle disse områder med eksempler på samskabelse og brugerdreven innovation.

Ikke mindst vil KU-forskere bidrage med viden om social entreprenørskab og innovation og runde arrangementet af med en spændende paneldiskussion om teknologi i et samfundsmæssigt perspektiv.

Program

9.00 – 9.25 Velkomst ved Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers

9.25 – 9.55 Antroprenørskab – en antropologisk tilgang til kreativitet og innovation v/Adjunkt Simon Lex

9.55 – 10.25 Etnologisk metode til brugerindsigt og forretningsudvikling og opstart af nyt konsulenthus v/Maple

10.25 – 10.45 Pause

10.45 – 11.15 Multifunktionalitet og green urbanism med cases BLOX og KUBE v/Realdania

11.15 – 11.45 Innovative forretningsmodeller og entrepreneurial mindset v/Vertical Strategy

11.45 – 12.30 Frokost

12.30 – 13.00 Udvikling af entreprenørielle kompetencer v/Lektor Michael René Kristiansson

13.00 – 13.30 AI teknologi og kunstig intelligens v/2021.AI

13.30 – 13.45 Pause

13.45 – 14.15 Samskabelse og brugeren i centrum v/Dansk Design Center

14.15 – 15.00 Paneldiskussion om teknologi i et samfundsmæssigt perspektiv

15.00 Tak for i dag

Latest