University Post
University of Copenhagen
Uafhængig af ledelsen

Talk

Mysteriet på indlandsisen: Nyt lys på 1. Thule-ekspedition (1912 Grønland).

Talk — Om transskriptioner af såvel Knud Rasmussens som Peter Freuchens dagbøger og gennemgang af de astronomiske observationsskemaer.

Info

Date & Time:

Place:
Aud. 10, 1. sal balkon syd, H.C.Ørsted Institutet, Universitetsparken 5, 2100 Kbh. Ø.

Hosted by:
Videnskabshistorisk Selskab, www.videnskabshistorisk.dk

Cost:
Free

Foredrag af Ivan Tafteberg Jakobsen, lektor emer.

I 1912 krydsede fire mennesker, to danskere og to grønlændere, indlandsisen med hundeslæder i det nordligste Grønland to gange, fra vest mod øst og fra øst mod vest, i løbet af seks måneder i sommerhalvåret. De to danskere var Knud Rasmussen og Peter Freuchen. Ekspeditionen måtte finde vej gennem is-ørkenen ved de samme metoder som sømænd i århundreder havde benyttet på havet – ganske få år før radiosignaler og flyvemaskiner fuldstændig ændrede vilkårene.

I 2017 udkom tobindsværket Mysteriet på indlandsisen, hvor de stadig tilgængelige originale kilder til ekspeditionen behandles indgående. Det drejer sig om transskriptioner af såvel Knud Rasmussens som Peter Freuchens dagbøger (bind 1 ved Jens Christian Worm Gotfredsen), såvel som gennemgang af de astronomiske observationsskemaer, der findes i Peter Freuchens dagbøger (bind 2 ved Ivan Tafteberg Jakobsen). Det har ikke været gjort tidligere, og det viser sig at efterberegningen af resultaterne af observationerne giver ny information om den fejlagtige navigation, der var tæt på at ende i en katastrofe for ekspeditionen. Det har hidtil været accepteret at forklaringen var ”Ak, vi har altsaa rettet vor Datofejl til den gale Side!”, som Knud Rasmussen skriver i sin populærudgave af Min Rejsedagbog i 1915. Beregningerne viser entydigt, at sådan var det ikke, men der bliver alligevel et datomysterium tilbage.

Udredningen af trådene heri vil være hovedfokus i foredraget.

————————————————————————

 

https://arktiskinstitut.dk/aktuelt/news/ny-bogudgivelse-om-1-thule-ekspedition/

 

https://tidsskrift.dk/geografisktidsskrift/article/view/46807/58066

 

http://www.geomat.dk/

Upcoming