Ny stor rapport: Demokrati og forskningsfrihed halter på danske universiteter

En delvis succes.

Sådan opsummerer forskerne bag den nye store rapport 20 år med universitetsloven.

Succesen skyldes, at universiteterne er blevet mere åbne over for samfundet og verden generelt.

Det går imidlertid mindre godt på de indre linjer. Faktisk er flere forhold problematiske. Den demokratiske kultur halter, forskningsfriheden er presset, og universiteternes autonomi og økonomiske robusthed er udfordret. Det konkluderer rapporten fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd.

»Universitetsloven har de sidste 20 år betydet et langt større pres på det videnskabelige personale, VIP, og derfor er det bydende nødvendigt at tage undersøgelsens konklusioner alvorligt. Jeg håber virkelig, at KU vil tage resultaterne seriøst«, sådan siger Ingrid Kryhlmand næstformand for Hovedsamarbejdsudvalget på KU, der skal medvirke til at sikre udviklingen af samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere.

Løsninger skal findes i fællesskab

Der var ellers store ambitioner for universitetsloven, da den blev vedtaget i 2003. Den skulle åbne universiteterne mod omverdenen, og forskningen skulle være til større gavn for samfundet.

Samtidig skulle loven give universiteterne større frihedsgrader. Universiteterne overgik til at være selvejende institutioner, hvor den øverste ledelse blev en bestyrelse med ansvar for at ansætte rektor og udstikke retningslinjer for universitetets daglige ledelse.

Selv om DFiR’s undersøgelse nu viser, at universitetsloven har været skadelig for universiteterne på de indre linjer, konkluderer den ikke, at det er nødvendigt at reformere loven. I stedet anbefaler rapporten universiteterne at »finde lokale løsninger i samarbejde med medarbejdere og omverden.«

Det er Danske Universiteters direktør Jesper Langergaard enig i.

Han ser på undersøgelsens konklusioner med stor alvor, og håber, at man også fra politisk hold vil tage undersøgelses konklusioner og kritikpunkter til sig.

»Universiteterne har været ramt af en maskinsalve af reformer og nye regler gennem de seneste år, og det trækker jo unødvendige ressourcer fra universiteterne,« siger han.

DFiR’s undersøgelse koncentrerer sig om de seneste 20 års største reformer på universitetsområdet, heriblandt fremdriftsreformen, dimensionering og krav om udflytning af uddannelser.

Reformerne har ifølge undersøgelsen haft konsekvenser: 59 procent af institutlederne mener ifølge en survey, at statens styring er ‘skadelig’ eller ‘meget skadelig’.

DFiR anbefaler, at der nedsættes en kommission, der blandt andet skal sikre universiteternes økonomiske robusthed og styrke autonomien. Konkret lyder anbefalingen, at der bliver udviklet en national forsknings- og innovationsstrategi, herunder forslag til en langsigtet og holdbar finansieringsstruktur for universiteterne, som gør dem mindre sårbare for kortsigtede, politiske hensyn.

Jesper Langergaard synes, det er vigtigt, at der kommer politisk fokus på at sikre autonomi, og hvordan universiteterne kan fokusere på sine kerneopgaver. Men han efterlyser, at Christiansborg prioriterer et samarbejde, hvor man i fællesskab ser på universiteternes udfordringer.

»Universiteterne bør fremover blive præsenteret for de problemer, politikerne finder. På den måde vil vi have mulighed for at italesætte dem og i fællesskab finde løsninger, der er langsigtede, og som ikke skader universiteterne.«

Mere inddragelse af de ansatte

Undersøgelsen viser blandt andet, at der er et udbredt ønske blandt forskerne om mere inddragelse især i beslutninger om forskningsprofil, budget og organisation.

Men det er ikke kun ønsket om medindflydelse, der fylder hos store dele af forskerstaben på landets universiteter.

Rapporten viser også, at 50 procent af forskerne frygter at blive truet eller har været udsat for irettesættelse, når de har udtalt sig om ledelsens beslutninger. Repressalierne dækker blandt andet over afskedigelse, afslag på forfremmelse eller øget arbejdspres.

Det tal er »alt for højt« og »skriger på opmærksomhed,« mener Jesper Grodal. Han er professor i matematik og sidder i Københavns Universitets bestyrelse som repræsentant for det videnskabelige personale. Her har han de seneste år arbejdet for at sikre, at forskerne bliver inddraget i ledelsen af universitetet.

Dertil kommer at 31 til 37 procent af forskerne mener, at der mangler anerkendelse, beslutningskompetence og administrativ understøttelse i råd, nævn og udvalg i en grad, der udgør en barriere for deres deltagelse og inddragelse.

Selv om undersøgelsens konklusioner er »nedslående læsning«, kommer de »ikke et sekund bag på« Ingrid Kryhlmand, der ud over at være næstformand for Hovedsamarbejdsudvalget, er fællestillidsrepræsentant for HK på KU.

DFiR vurderer, at universiteternes udfordringer kræver en »agil og kompetent ledelse«, og det kan man bedst opnå med en enstrenget ledelsesstruktur.

Det giver Ingrid Kryhlmand ikke meget for:

»I dag sker der en medarbejderinddragelse på overfladen i de akademiske råd og samarbejdsudvalg, men i sidste ende er det jo ledelsen, der tager beslutningerne. Og det kan gøres enevældigt uden at inddrage videnskabeligt personale eller teknisk administrativt personale.«

Den tendens ses også i rapporten, der viser, at 63 procent af forskerne mener, at administrationens indflydelse på beslutningsprocesserne begrænser inddragelsen af forskerne.

Ingrid Kryhlmand peger derfor på, at de universitetsansatte skal have mulighed for at komme ind bag de lukkede døre i ledelsesrummet. For »det skal ikke længere bare handle om høringsprocesser. De ansatte skal have medbestemmelse.«

»Det er mærkeligt at styre et universitet, som om det var en margarinefabrik. Man er nødt til at høre på dem, der faktisk sidder med fingrene i bolledejen. Og det er først og fremmest VIP’erne«.

Og det, mener hun, er en overset men meget essentiel pointe i undersøgelsen.

»Uden de videnskabeligt ansatte er der ikke noget universitet, for det er deres hjerner, vi lever af. I dag bliver de nedgraderet til ansatte uden indflydelse. Men de er krumtappen af det hele, universiteterne ville intet være uden forskerne.«

Presset forskningsfrihed skal sikres med fastansættelser

Undersøgelsen viser også, at forskningsfriheden er presset. Det gælder særligt for de 24 procent forskere, der beskæftiger sig med forskningsfagligt kontroversielle emner. Her frygter 71 procent enten at blive truet eller er blevet truet og/eller udsat for repressalier.

Danske Universiteters direktør Jesper Langergaard siger, at det »skal være fuldstændig udelukket, at forskere kan føle sig truet.«

Han mener dog, at det er positivt, at undersøgelsen viser, at det er få forskere, der faktisk undlader at beskæftige sig med kontroversielle emner, selv om der til tider – også fra politisk side – har været en »utidig kritik« af, hvad forskere beskæftiger sig med.

Ingrid Kryhlmand peger på, at ansættelsessikkerheden og rekrutteringsudfordringer i fremtiden desuden bør komme på dagsordenen for KU’s ledelse.

»Fremtidens videnskabelige medarbejdere vil også have et privatliv, og får de ikke det, fravælger de en universitetskarriere, og så er det ikke langt fra, at vi ikke længere har et universitet«.

Hun vurderer, at frygten for at blive irettesat foregår »meget subtilt.«

»Hvis man som VIP for eksempel har udset sig et professorat, vil man jo ikke gøre sig ud til bens, hverken over for institutleder, dekaner eller rektor, og så undlader man at råbe op om ledelsens beslutninger, fordi man ikke vil risikere sin karriere.«

Ansattes tryghed bør blive sikret gennem bedre ansættelsesvilkår, mener Ingrid Kryhlmand. Konkret mener hun, at videnskabelige ansatte skal tilbydes faste stillinger, der som udgangspunkt gælder for livet.

Forskerkollegier på vej på KU

Det er i høj grad bestyrelserne og universitetsledelsernes ansvar at styrke den demokratiske kultur og forskningsfriheden, vurderer DFiR.

Jesper Grodal er valgt blandt VIP’erne til KU’s bestyrelse for listen Inddrag forskerne. Og han er helt enig i behovet for større inddragelse:

»Det har hele tiden været vores raison d’etre at arbejde for mere inddragende ledelse, og det er derfor positivt, hvis rapporten kan hjælpe det på vej.«

Han fortæller, at Københavns Universitet har en række initiativer på bedding, der skal forbedre ledelsesrutinerne og styrke akademisk medbestemmelse og inddragelse.

De første initiativer bliver allerede vedtaget og annonceret på KU senere i denne uge.

»Og det er forhåbentlig et skridt mod at adressere nogle af de problemer, undersøgelsen påpeger,« siger han og fortæller, at det vidner om, at universitetet faktisk har lyttet og tager problemerne seriøst.

Helt konkret kommer Københavns Universitet til at indføre forskerkollegier på alle institutter, som bliver udvalg bestående af fakultetets VIP’er. Jesper Grodal oplyser, at udvalgene inddrages i fastansættelser og andre store strategiske beslutninger. Og at en fastansat VIP fremover være forperson for Akademisk Råd.

»Det vil sikre en større grad af involvering af instituttets videnskabelige medarbejdere i forskningsstrategiske beslutninger, specielt angående ansættelser. For det er instituttets forskere, der er bedst klædt på til at sætte retningen for forskningen.«

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) har stadig til gode at dykke ned i rapportens konklusioner. Men i en pressemeddelelse udsendt fra ministeriet lyder det således fra ministeren:

»I det omfang, at den akademiske frihed og den demokratiske kultur er under pres, er det selvfølgelig ikke noget, vi kan lade passere upåagtet.«