Der er stadig behov for en synligg\u00f8relse af kolonihistorien i det offentlige rum. Sammenlignet med andre tidligere kolonilande er der ikke mange museer og kollektive erindringssteder med fokus p\u00e5 kolonitiden i Danmark. <\/p>\n
I de senere \u00e5r \u2013 og is\u00e6r i 2017 med markeringen af 100-\u00e5ret for salget af Dansk Vestindien \u2013 har mange s\u00e6rudstillinger, foredrag, film, bogudgivelser, byvandringer, kunstneriske performances m.m. gjort mange danskere bevidste om, hvad dav\u00e6rende statsminister Lars L\u00f8kke Rasmussen kaldte vores \u201dskamfulde\u201d og \u201dutilgivelige\u201d fortid som slavenation.<\/p>\n
Alligevel mangler der stadigv\u00e6k \u201dmemory sites\u201d i form af fx kunstv\u00e6rker, mindesm\u00e6rker, stednavne og museer til at minde os om andre sider af den danske kolonihistorie som for eksempel slavehandelen.<\/p>\n
Den danske kolonihistorie handler om meget mere end slave- og sukkerhandel. De st\u00f8rste profitter blev hentet p\u00e5 handelen med Indien og Kina, selv om mange i dag tror, at de fine bygninger i Frederiksstaden udelukkende blev bygget for penge tjent p\u00e5 udnyttelsen af slavegjorte afrikanere. Men hvor mange danskere ved i dag, at fjerne steder som Accra, Trankebar, Serampore og Guangzhou har spillet en stor rolle i dansk erhvervshistorie og v\u00e6ret rejsem\u00e5l for utallige danske s\u00f8folk? <\/p>\n
P\u00e5 sigt ville det ideelle v\u00e6re et kolonihistorisk oplysnings- og videnscenter, gerne p\u00e5 et sted med tilknytning til vores 400 \u00e5r lange historie som kolonimagt. Nu er der dukket en mulighed for m\u00e5ske at realisere denne dr\u00f8m, nemlig i Vestindisk Pakhus. En gruppe borgere, der k\u00e6mper for at bevare Den Kgl. Afst\u00f8bningssamling i pakhuset har foresl\u00e5et, at samlingen kombineres med et kolonihistorisk center i de \u00f8verste etager.<\/p>\n
Hvordan kan vi g\u00f8re den danske kolonihistorie mere synlig i det offentligt samtale, og hvilke tr\u00e5de tr\u00e6kker den til nutiden? Det vil en r\u00e6kke kunstnere, arkitekter og forskere bl.a. fra Foreningen for et Kolonihistorisk Center debattere. <\/p>\n
Program:<\/p>\n
Kl. 16:00: Velkomst ved Anders Bj\u00f8rn, formand for Foreningen for et Kolonihistorisk Center<\/p>\n
Kl. 16.10: Paneldebat om, hvordan kolonihistorien kan synligg\u00f8res
\nDeltagere:
\nJeanette Ehlers, kunstner
\nBenjamin Asmussen, ph.d., museumsinspekt\u00f8r M\/S Museet for S\u00f8fart
\nMette Kia Krabbe Meyer, ph.d., Det Kgl. Bibliotek
\nToni Antonov, studerende, Arkitektskolen
\nAnders Juhl, CEO Camp<\/p>\n
Moderator: TBA, vil blive annonceret.<\/p>\n
Kl.17.00: Debat med salen<\/p>\n
Kl.18.00: Afslutning<\/p>\n
Arrang\u00f8rer: K\u00f8benhavns Universitets Bibliotek (KUB), S\u00f8ndre Campus i samarbejde med Foreningen for et Kolonihistorisk Center.<\/p>\n
Arrangementet er gratis og kr\u00e6ver ingen tilmelding. Alle er velkomne.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Der er stadig behov for en synligg\u00f8relse af kolonihistorien i det offentlige rum. Sammenlignet med andre tidligere kolonilande er der ikke mange museer og kollektive erindringssteder med fokus p\u00e5 kolonitiden i Danmark. I de senere \u00e5r \u2013 og is\u00e6r i 2017 med markeringen af 100-\u00e5ret for salget af Dansk Vestindien \u2013 har mange s\u00e6rudstillinger, foredrag, […]<\/p>\n","protected":false},"author":0,"featured_media":100201,"template":"","class_list":["post-100200","event","type-event","status-publish","has-post-thumbnail","hentry","event_category-oevrige"],"acf":[],"aioseo_notices":[],"yoast_head":"\n