Videnskaben st\u00e5r i centrum af mange af verdens problemer i dag. Nye potentielle pandemier, klimaforandringerne og hungersn\u00f8d er alle problematikker, som vi mennesker skal overkomme i de n\u00e6ste \u00e5rtier.<\/p>\n
Videnskaben er n\u00f8glen til at l\u00f8se disse problemer, og det samme er de personer, der varetager den: forskere og studerende. Med den rette opbakning og geopolitiske klima\u00a0kan de samarbejde p\u00e5 tv\u00e6rs og optimere vores forst\u00e5else af verden.<\/p>\n
Imidlertid er videnskaben udfordret p\u00e5 netop de to parametre.<\/p>\n
For det f\u00f8rste ser vi et stigende antal konfliktzoner og sp\u00e6ndinger\u00a0i verden. Hvad betyder de for danske\u00a0forskere? Er Kina og USA\u2019s nedk\u00f8lede forhold en hindring for samarbejdet mellem universiteter? Og har man selv som forsker eller studerende f\u00e5et forbehold overfor at samarbejde med nogle lande?<\/p>\n
For det andet er antividenskabelige bev\u00e6gelser i fremdrift i Vesten. De er blandt andet opst\u00e5et p\u00e5 grund af sociale mediers ekkokamre og coronavirussen, som fik mange mennesker til at f\u00f8le sig utrygge overfor de hastige implementeringer, der ans\u00e5s som n\u00f8dvendige for at bek\u00e6mpe virussen.<\/p>\n
Som forsker st\u00e5r man\u00a0midt i m\u00e5lskiven. Og man skal ofte kunne tage en tone i den offentlige debat, som fortidens videnskabsm\u00e6nd var sparet for. Hvordan p\u00e5virker det ens arbejde?<\/p>\n
I det nye nummer af\u00a0Udenrigs\u00a0s\u00e6tter\u00a0Det Udenrigspolitiske Selskab\u00a0fokus p\u00e5 videnskaben. Og vi er rigtig glade for at invitere til reception i Salon K, hvor vi inviterer til l\u00e6kre drinks, snacks og ikke mindst godt selskab, mens vi ser p\u00e5 konsekvenserne af det forv\u00e6rrede geopolitiske klima og de antividenskabelige tendenser.<\/p>\n