Kan man \u00e6ldes langsommere, end tiden der g\u00e5r? I 1800-tallet og frem til starten af 1900-tallet var gennemsnitslevealderen omkring 40-50 \u00e5r. Det var blandt andet infektionssygdomme, der slog mennesker ihjel. Siden dengang har vi gennemg\u00e5et en revolution af vores hygiejne-, sygdoms- og kropsforst\u00e5else. Denne Aftenkonsultation handler om, hvad der gennem tiden har spillet ind for vores levealder, om moderne medicin og longevity, og hvordan vi ved hj\u00e6lp af nye teknologier og behandlinger kan f\u00e5 et l\u00e6ngere\u00a0liv\u00a0ved\u00a0at\u00a0udskyde de sygdomme, der f\u00f8lger med alderdommen. Kom og bliv klogere p\u00e5, hvordan du bliver yngre med \u00e5rene.<\/p>\n
Gennemsnitsalderen bare stiger og stiger. Det helt store spring kom, da man i midten af 1800-tallet for alvor begyndte at forst\u00e5 bakterier og hygiejnes betydning for sygdomssmitte. Det n\u00e6ste kvantespring fulgte i midten af 1900-tallet, med introduktionen af penicillin. Forst\u00e5elsen af krop, sygdom og det omgivende milj\u00f8, g\u00f8r sammen med den konstante udvikling af ny medicin, at vi lever l\u00e6ngere. Denne aften vil lektor\u00a0Adam Bencard<\/strong>, g\u00f8re os klogere p\u00e5 aldringens historie. Hvad betyder udviklingen af forst\u00e5elsen af menneskets fysiologi, professionaliseringen af sygehusv\u00e6senet og moderne medicin for vores aldring. Og forts\u00e6tter udviklingen med samme hastighed?<\/p>\n Jesper Eugen-Olsen<\/strong>\u00a0\u00e6ldes med 0,9 \u00e5r pr. \u00e5r, men han vil gerne ned p\u00e5 0,8, s\u00e5 der skal skrues lidt p\u00e5 nogle knapper. Han forsker i forst\u00e5elsen af kroppens aldringsprocesser. Det var et af de helt store videnskabelige gennembrud, da Jesper Eugen-Olsen og hans forskningsgruppe opdagede et protein i kroppen, der kan forudsige, om vi bliver syge i fremtiden. De udviklede en test af dette og kan p\u00e5 den m\u00e5de f\u00f8lge, om der skal lidt flere guler\u00f8dder og tr\u00e6ning til for at holde kroppen p\u00e5 ret kurs, eller om der er plads til en ekstra cigaret og en kage. Denne aften vil han fort\u00e6lle om, hvordan man kan f\u00e5 kroppen til at sladre om, hvordan den egentlig har det, og hvad det betyder for vores levetid. Jesper Eugen-Olsens opdagelse giver adgang til viden, der ellers har v\u00e6re skjult for os. Vi kan se ind i kroppen og ud i fremtiden.<\/p>\n Foredragsholdere:<\/strong><\/p>\n Adam Bencard<\/strong>, lektor i medicinsk humaniora, Medicinsk Museion, K\u00f8benhavns Universitet Aftenkonsultation: Yngre med \u00e5rene Kan man \u00e6ldes langsommere, end tiden der g\u00e5r? I 1800-tallet og frem til starten af 1900-tallet var gennemsnitslevealderen omkring 40-50 \u00e5r. Det var blandt andet infektionssygdomme, der slog mennesker ihjel. Siden dengang har vi gennemg\u00e5et en revolution af vores hygiejne-, sygdoms- og kropsforst\u00e5else. Denne Aftenkonsultation handler om, hvad der gennem tiden […]<\/p>\n","protected":false},"author":0,"featured_media":189330,"template":"","class_list":["post-189329","event","type-event","status-publish","has-post-thumbnail","hentry","event_category-foredrag"],"acf":[],"aioseo_notices":[],"yoast_head":"\n
\nJesper Eugen-Olsen<\/strong>, PhD. CSO i ViroGates og seniorforsker p\u00e5 Kardiologisk afdeling, Herlev hospital<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"