Yngre forsker blev skrevet ud af historien om fund af ny hjernehinde

En debat om forskningstyveri er blevet vakt til live, efter den brasilianske forsker Anna Xavier torsdag den 19. januar stod frem i Weekendavisen med budskabet om, at fundet af en ny hjernehinde også var hendes fortjeneste.

Det var ellers den 80-årige stjerneprofessor i neuroanatomi og tidligere rektor for Københavns Universitet, Kjeld Møllgård, der i starten af året turnerede i medierne med overskrifter om, at lærebøgerne nu skal skrives om. Også her i Uniavisen har vi skrevet om hans fund af en ny hjernehinde, som ingen ifølge Kjeld Møllgård har set, før han fandt den i sit mikroskop. Fundet blev 5. januar offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science.

LÆS OGSÅ: Han gjorde sin største opdagelse som 80-årig: En helt ny etage på øverste etage

Men nu skaber forskningsgennembruddet røre. For han og de andre forskere bag burde have delt æren med Anna Xavier. Det vurderer professor emeritus Albert Gjedde i Weekendavisen. Han var mangeårigt medlem af Nævnet for Videnskabelig Uredelighed og har dømt i flere forskningsskandaler.

Annas hjernehinde?

Anna Xavier arbejdede tæt sammen med Kjeld Møllgård i flere år op til opdagelsen. Det ledte til, at Anna Xavier i 2020 sendte en artikel, der handlede om fundet af en ny struktur mellem nogle af de allerede kendte hjernehinder, til det videnskabelige tidsskrift Nature.

»A mesothelium divides the subarachnoid space into functional compartments«, lød titlen.

Annas artikel blev dog afvist af Nature, der ikke fandt beviset tilstrækkeligt underbygget. Kort efter blev Anna Xavier sygemeldt med stress og gik senere på barsel.

Da Kjeld Møllgård i starten af 2023 fik bragt sit fund af en ny hjernehinde i Science var overskriften identisk med den, som Anna Xavier havde sendt til Nature nogle år forinden. I Science-artiklen står Kjeld Møllgård, forskningskollegaen Maiken Nedergaard og tre andre yngre forskere som hovedforfattere. Anna Xavier blev tilbudt at stå som medforfatter, men var ikke tilfreds med det.

»Et delt forfatterskab med fem andre, hvor det ser ud som om, vi har bidraget ligeligt, reflekterer ikke virkeligheden,« siger Anna Xavier til Uniavisen.

Ifølge hende er den forskningsartikel, hun sendte til Nature, et bevis på, at hendes årelange arbejde har været en stor del af fundet af hjernehinden. De tre nye hovedforfattere havde ifølge Anna Xavier kun arbejdet på projektet nogle måneder, fortæller hun. Derfor takkede hun nej til at være krediteret på lige fod med dem.

»Jeg er rigtig ked af udfaldet, for det var ikke det, jeg forestillede mig efter at have været så engageret i forskningen i flere år.«

Anna Xavier kontaktede både sin fagforening, DM, og Københavns Universitet. Men hun fik indtryk af, at der ikke var noget at gøre, før artiklerne var udgivet.

»Det er et problem, at man ikke kan klage over den proces, der går forud for udgivelsen,« siger Anna Xavier.

Hun synes, det vidner om et system, der skader udviklingen af forskning.

»Man burde især sikre rettighederne for dem, der er lavere i hierarkiet,« siger hun.

Løsningen er ikke selvsagt

Ifølge prodekan for forskning ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Mogens Holst Nissen, er de nuværende regler og organer en god måde at sikre de videnskabelige medarbejderes retssikkerhed omkring medforfatterskab. Han henviser til, at der både er mulighed for at gå til det såkaldte praksisudvalg, der behandler sager om god videnskabelig praksis og fakultetets named person.

»Det betyder selvsagt ikke, at der altid vil findes en løsning til alles tilfredshed,« skriver Mogens Holst Nissen til Uniavisen.

Han skriver, at Anna Xavier har haft kontakt til sin named person og er blevet informeret om muligheden for at gå til Praksisudvalget.

»Det er derfor ikke korrekt, at den enkelte forsker befinder sig i ingenmandsland og ikke kan gøre noget, før artiklen er udgivet,« skriver Mogens Holst Nissen.

Fakultetet har forsøgt at skabe dialog mellem forskerne i sagen om hjernehinden. Men i dette tilfælde var det ikke muligt at mediere sig frem til en løsning, og det blev derfor overladt til seniorforfatteren og lederen af centeret at finde en løsning i henhold til KU’s regler.

Et fælles opråb

Anna Xaviers sag lyder som et ekko af et oprør, der det sidste års tid har rumsteret på de danske universitetsgange. Under hashtagget #pleasedontstealmywork har over 100 danske forskere, særligt yngre, beskyldt især ældre kollegaer for at løbe med deres idéer og tage æren for deres arbejde.

Selv om Anna Xavier ikke vil sige, at hendes arbejde blev direkte stjålet, kan hun se nogle ligheder til #pleasedontstealmywork.

»Nogen fik uberettiget mulighed for at få deres navn på en større forskningsartikel,« siger hun.

Ph.d.-studerende Maria Toft, der stod forrest i #pleasedontstealmywork-kampagnen har selv haft en oplevelse af at blive udsat for forskningstyveri under sin barselsorlov. Som følge heraf har hun netop opsagt sin stilling ved Københavns Universitet.

LÆS OGSÅ: #Pleasedont stealmywork: Ny kampagne vil stoppe forskningstyveri

Maria Toft er rystet, men ikke overrasket, over Anna Xaviers oplevelse.

»Det mest opsigtsvækkende for mig er, at ledelsen har rådgivet forskerne bag projektet om, hvordan de skal svare på journalisternes henvendelser,« siger Maria Toft med henvisning til, at det i Weekendavisen fremgår, at de øvrige forskere på projektet har modtaget en mail fra deres chef om, »at de kun bør svare skriftligt, og at de tre folk fra universitetets ledelse vil hjælpe med svarene,« skriver Weekendavisen.

»Det er sindssygt skræmmende, men det viser også, at ledelsen ikke kun indirekte understøtter en kultur, hvor man kan stjæle hinandens idéer, men at de også bruger deres magt til at lægge låg på,« siger Maria Toft.

Prodekan Mogens Holst Nissen understreger, at universitetsansatte har fuld ytringsfrihed, og at ledelsen ikke kan blande sig i, om de vil udtale sig og hvordan. Han kender ikke indholdet af den konkrete mail, der refereres til.

Et organ med pondus

Anna Xaviers og Maria Tofts oplevelser er ikke enestående. Et helt nyt studie, kun et par uger gammelt, med titlen »The person in power told me to« viser, at næsten hver tredje danske ph.d.-studerende har skrevet en mere magtfuld kollega på forfatterlisten, selv om personen ikke var berettiget til det.

Mogens Holst Nissen mener, problemstillingen er en anden end i Anna Xaviers sag. Men studiet er vigtigt, og der er behov for dialog om medforfatterskab.

»Studiet viser nødvendigheden af løbende at arbejde med området, så den kultur, vi har, bidrager til et åbent forskningsmiljø, der sikrer, at det er dem, der faktisk bidrager, som indgår som medforfattere. Studiet sætter samtidig fokus på en kompleks og kompetitiv forskerverden,« skriver han.

Sammen med foreningen for danske ph.d.-studerende, PAND (Phd Association Network of Denmark) har Maria Toft nu rakt ud til Christiansborg med et forslag om, at håndteringen af klager om forskningstyveri og forskelsbehandling rykkes væk fra universiteterne.

»Det skal være et organ med noget pondus, så vi rent faktisk kan få nogle arbejdsretlige konsekvenser,« siger Maria Toft.

Det har Enhedslistens forskningsordfører Victoria Velasquez lyttet til. Hun kalder det »grotesk,« at den slags kan finde sted på en af landets største arbejdspladser og mener, at det »udstiller et kæmpe problem på vores universiteter.«

Hun vil nu gå videre med et forslag om at oprette et uafhængigt klagesystem.

Som at købe sommerhus med kæresten

Som forsker kan man i dag klage til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed. Men Maria Toft mener, at der er brug for et organ med en kortere behandlingstid og som ikke kun tager hånd om det faglige, men også har diskrimination for øje. Og som heller ikke er lige så »fedtet ind i personlige relationer« som named persons.

Professor Lise Lotte Gluud har ageret named person og mæglet mellem Xavier og de andre hjerneforskere. Hun synes, det er en vigtig pointe, for som named person skal man selvfølgelig være uvildig. Det er dog heller ikke et problem, synes hun. For på Det Sundhedsvidenskabelig Fakultet er der to named persons. Hvis Lise Lotte Gluud er personligt involveret, tager hendes kollega sig af sagen.

Hun ønsker ikke at vurdere den konkrete sag med Anna Xavier, men fortæller, at der i hvert fald én gang om måneden er forskere, der kommer til hende med uenigheder om rettigheder. Dog har sagerne meget forskellig tyngde. Hvis der er mistanke om videnskabelig uredelighed, henviser hun den ansatte til Praksisudvalget.

Hun ærgrer sig over, at forskere generelt  ikke er bedre til at få skrevet præmisserne for deres samarbejde ned på forhånd. Hvad sker der, hvis nogen skifter område, tager orlov, bliver syge og så videre?

»Det behøver ikke være meget mere end et par linjer i et Word-dokument,« siger Lise Lotte Gluud.

»Det er ligesom, når man skal købe et sommerhus med sin kæreste. Når man er nyforelsket, går det rigtig godt, men når man så bliver uvenner, har man problemet.«

Uniavisen har kontaktet Kjeld Møllgård, men han har ikke haft tid til at kommentere sagen. Han henviser til prodekan ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Mogens Holst Nissen.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) har ikke nået at vende tilbage på Uniavisens henvendelse inden deadline. Til Videnskab.dk skriver hun, at det er bekymrende, at et nyt studie viser, at så mange ph.d.-studerende føler sig presset til at skrive erfarne kollegaer på som forfattere til deres arbejde. Hun er selv ved at undersøge mulighederne for at blive klogere på problemstillingen og forventer, at universiteterne tager det alvorligt.