Uniavisen
Uafhængig af ledelsen

Debat

Hænderne op eller bukserne ned

DEBATDIGTE - »Jeg føler mig udhulet og tom. Reformer og regelskift sætter tonen af "kom, kom, kom!" Men mine ben er blevet tunge, min hjerne er syret til. Ak, man kan hvad man vil, men på hvilken bekostning? Er det værd at sætte sin bevidsthed og mentale velvære på spil?«

Villads Hulgaard Jørgensen, som er bachelor i idræt, læste et Hænderne op eller bukserne ned!
Så er jeg bachelor, men følelsen er af ligegyldighed. For den har ikke megen værdi. Det er endnu en opgave på vejen. En stressrelateret projektopgave som skal nydes i fulde drag. Jeg mangler to år mere og et papir, før jeg kan bruge min investerede tid til noget.

Jeg føler mig udhulet og tom. Reformer og regelskift sætter tonen af “kom, kom, kom!” Men mine ben er blevet tunge, min hjerne er syret til. Ak, man kan hvad man vil, men på hvilken bekostning? Er det værd at sætte sin bevidsthed og sin mentale velvære på spil?

Jeg er blevet en undersåt af politik og spareplaner, en rest af et menneske en underrobot af polemik og misinformationskanaler.

Jeg prøver at være en mønsterstudent uden pause, uden liv. Så regeringer igen kan svinge den altødelæggende sparekniv.

Jeg har lært at tænke og lært at lære, men jeg kan ikke slippe for min lænke for jeg har ikke lært at være.

Går jeg ned eller sidder fast, kører de samlebåndsbundede videre. Men er regeringen først tilfreds når de studerende har fået stress?

Jeg stirrer på solen, famler og lader mig føre. På stive ben, helt ubevidst igennem mit værdifulde ungdomsliv.

Bukserne ned

Det er på tide med et oprør, et opgør! Vi studerende skal lide under den skrupskøre, perfide, anti-lydhøre politikerlede(lse) – det må ophøre! Økonomien er blevet deres ramme, deres stamme, deres fundament. Liv og tal er det samme – uempatisk, mennesket er glemt. Ja, vi bør lade os skræmme når Løkken om halsen bliver ved med at stramme. Vi må ikke lade det ske, det er et hul uden bund. Borgen er blevet til et uintegreret parallelsamfund. Kan de ikke høre eller se, at deres plan den er ond!? Vi skriger, men vi kvæles, druknes og ebber ud. De ser kun folk der sover, der er dovne og smides ud. Men vi, de døde, kan ikke tale, og det ligner at vi sover. Men de har aldrig overvejet at komme helt herover. For var de i vores virkelighed ville de se på deres hænder, og i rædsel vaske dem når de endelig erkender. Men de mærker ikke vores smerte når de knuser vores drømme! De ser blot de druknede ikke-lærde, dem som ikke kunne svømme. Men målet er ikke drømmen, nej målet er et nummer. Vi skal svømme hurtigere imod strømmen af Christiansborgs enorme kummer. For målet det er bunden, af papiret om man vil. Hvor summen skal reduceres med menneskerne i deres spil. Tvivl ikke på deres værdier, de kan findes i deres bank. En bank, altså den tank fyldt med menneskerne som sank. Men vi bliver glemt, vi bliver gemt. Så vi igen kan få stemt, på de folk som før har vist, at det med tal det er nemt … grimt.

uni-avis@adm.ku.dk

0 Skriv kommentar
Del

Deltag i debatten

Seneste