Kære KU: Vil I være med til at genopbygge Danmarks høje veterinære stade?

Åbent brev til rektor Henrik C. Wegener og bestyrelsesformand Mads Krogsgaard Thomsen, Københavns Universitet.

Målet helliger midlet (the end justifies the means) er tilsyneladende det danske ‘styrelsesprincip’, som fik has på vort høje veterinære stade med uheldige konsekvenser for alle vore dyr, men også den veterinære del af One Health.

Baggrund: Et tigerspring frem og to tilbage

I anden halvdel af sidste århundrede tog vor viden om smitsomme sygdomme et tigerspring, så alle de danske veterinære institutioner – Den Kgl. Veterinær-og Landbohøjskole (KVL), Statens Veterinære Serumlaboratorium (SVS) på Frederiksberg og i Aarhus, Statens Veterinære Institut for Virusforskning på Lindholm – blev udbygget og oprustet til den højeste standard. På vore Miljø-og Levnedsmiddelkontroller havde alle dyrlæger et 12. semesterkursus i Levnedsmiddelmikrobiologi og -hygiejne, som rustede dem til at håndtere de fødevarebårne smitstoffer.

Er der styr på smitstofferne og den farmakologi, immunologi samt hygiejne, nutiden kræver?

Denne æra fik en brat afslutning med nogle uigennemtænkte indgreb i det veterinære system, hvor de politiske tanker og formål er svære at forstå – fagligt set. Fødevarestyrelsens oprettelse (1997), magtovertagelse og styring af vort Veterinærvæsen er beskrevet i artiklen DTU’s veterinære eventyr – Fødevarestyrelsens rolle.

Næsten samtidig gennemførtes Universitetsreformen (2003) og universiteters fusioner (2007). Det veldokumenterede slutresultat blev, at Danmarks veterinære position – succesfuldt udviklet gennem 225 år – blev afviklet på kun 10 år. Der er kun monumenter tilbage som f.eks. statuerne og bygningerne på det område, der engang var Landbohøjskolen.

Veteinæruddannelsen ved KU

Veterinæruddannelsen placeret ved KU SUND blev styret af økonomidirektøren, som fik ’tilpasset’ fagligheden bl.a. ved fyringer og fortrængning af centrale kompetencer. Rekrutteringsproblemer blev den naturlige konsekvens af det tillidstab, der fulgte med reformernes ledelsesstrategi.

Det veterinære Beredskab ved DTU fik et næsten parallelt forløb.

Det er en kendsgerning, at der i KVL’s budget var penge til den meget dyre veterinæruddannelse. Der var også midler til driften af de 3 velfungerende veterinære laboratorier (med ca. 550 ansatte), som DTU overtog. Det må være centralt at få en nøje redegørelse fra både KU og DTU om, hvordan disse midler blev forvaltet?

Det var åbenbart ikke fra politisk side blevet pointeret, at KU og DTU nu påtog sig et kæmpe ansvar for alle vore dyrs ve og vel. Deres bestyrelser var ikke beredte og justeret til denne opgave, ledelser og administrationer slet ikke. Derfor havnede det hele i et for dyrene hensynsløst budgetcirkus. Vore dyrs skæbner blev med andre ord afgjort af  kolde økonomiske kalkuler.

Nuværende situation

1. Københavns Universitet har nu en rektor, der er uddannet på KVL og har haft sin forskerkarriere ved SVS. Bestyrelsesformanden er dyrlæge og har en doktorgrad (dr.med.vet.) ved KVL. KU har med andre ord netop nu veterinær ekspertise og viden på ledelsesniveau.
2. Veterinæruddannelsen blev i 2016 ikke akkrediteret af American Veterinary Medical Association (AVMA); især blev det manglende veterinære lederskab påpeget. Det er ikke bare de løbende justeringer af studieplaner samt tilpasninger af læringsstof, omfang og krav af hensyn til det tikkende ‘taxameter-ur’, men også fyringer og fortrængninger af faglige kapaciteter, der er baggrunden for det veterinære områdes katastrofale status.
3. Det veterinære beredskab ligger nu i ruiner, fordi Fødevarestyrelsen og DTU overordnet set ikke har magtet fagligheden i opgavens udfordringer. Derfor havnede man i et budgetstyret og marginaliseret beredskab. Det  medførte samtidig, at mange praktiserende dyrlæger valgte at sende deres prøver til fx Tyskland og Holland.
4. Fødevarestyrelsen nedbrød og splittede de veterinære strukturer og kommandoveje og dermed den fødekæde, der løbende gav mulighed for kompetente rekrutteringer også til nødvendige internationale opgaver.
5. Det Veterinære Sundhedsråd (grundlagt i 1851), beskrevet som ‘Danmarks øverste veterinærfaglige organ’, ‘og … et uafhængigt og uvildigt organ’, blev kraftigt stækket af Fødevareministeriet i 2016.
6. Der forsvandt stillinger: Stadsdyrlæger (33), kredsdyrlæger (14) samt direktører og professorer, mens studenteroptaget fordobledes.
7. Der laves Veterinærforlig, hvor dyrlægerne gradvis ‘skrives ud af staldene’, og der laves Handlingsplaner uden handlinger!

Spørgsmål til jer

1. Har Danmarks Veterinærområde fået en faglig fair, anstændig og bæredygtig behandling på KU og DTU?
2. Hvad bliver konsekvenserne for Danmarks dyr (og mennesker), når Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets studieplaner, fag og personale løbende tilpasses budgetter og taxameterkrav?
3. Hvordan vil vort internationale image på det veterinære felt blive?
4. Er der styr på smitstofferne og den farmakologi, immunologi samt hygiejne, nutiden kræver?
5. Har nogen gjort sig tanker om vore familiedyrs store betydning?
6. Skal Danmarks dyrlæger og deres felt have international format?
7. Vil I stå i spidsen for at få vendt denne ulyksalige udvikling?

Tanker om at vende udviklingen

Det blev for år tilbage fastslået, at dyrlægeuddannelsen var Danmarks bredeste, bedste, men også sværeste biologiske uddannelse. Dette er ændret fundamentalt til det ringere efter 2003. Men med AVMA’s manglende akkreditering fik man flere værdifulde input. AVMA er en meget stærk veterinærfaglig organisation med over 91.000 amerikanske dyrlæger. At blive akkrediteret af AVMA betyder prestige og  klasse.

Dyrlæger bør være centralt placeret i den kommende udvikling, især hvis Københavns Universitets mål er verdensklasse.

AVMA’s pointe er, at veterinærområdet er så biologisk bredt, unikt, men samtidigt så veterinært specifikt, at kun dyrlæger har den fornødne og nødvendige indsigt til at kunne lede en veterinæruddannelse. Men det må gælde alle veterinære felter! Det betyder, at dyrlæger bør være centralt placeret i den kommende udvikling, især hvis Københavns Universitets mål er verdensklasse.

Derfor må det være den primære opgave, at få etableret et team/panel af velmeriterede dyrlæger, der har den fornødne viden og ekspertise  til at rådgive og vejlede inden for dette brede felt, som rækker fra bier til elefanter. Det omfatter tillige alle animalske produkters basale sundhedsmæssige kvaliteter.

Hvis dyrlæger fortsat skal være vore dyrs advokater og stemme, må der power til med en markant opgradering af det nuværende stade. SSI bør derfor have en ‘veterinær’ tilføjelse til navnet. KU må opbygge et veterinært fakultet  eller en Veterinærskole, så vi matcher internationalt niveau, og den veterinære synlighed og det veterinære momentum reetableres.

April 2018. På Abildgaard Kredens vegne. Jens Laurits Larsen, Lars Kunstmann, Flemming Møller, Karl Vestergaard-Nielsen (dyrlæger).

Rektor Henrik C. Wegeners svar

Kære Jens Laurits Larsen, Lars Kunstmann, Flemming Møller og Karl Vestergaard-Nielsen

Tak for jeres åbne brev af 18. april 2018 om vigtigheden af det veterinære område.

Jeg skal starte med at understrege, at I i jeres brev berører mange aspekter af veterinær virksomhed, som Københavns Universitet ikke har eller har haft indflydelse på. Veterinæruddannelsen har altid været underlagt budgetkrav i henhold til den til enhver tid gældende universitetslov og finanslov. Det gælder også med den aktuelle forankring af veterinær ­uddannelsen i Veterinærskolen på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. En forankring der har givet uddannelsen endnu bedre muligheder for at fokusere på One Health-principperne.

Veterinærskolen ved KU består i dag af to økonomisk bæredygtige institutter med veterinære institutledere, en veterinær studieleder samt en veterinær “School Director”. Studieordningerne er konstant opdaterede, og aktuelt er skolen i gang med en større studieordningssrevision, som det altid har været praktiseret med jævne mellemrum. I studieordningerne har familiedyr en naturlig stor plads al den stund, at rigtig mange af vores kandidater far arbejde i den sektor.

Veterinæruddannelsens internationale anerkendelse er så god som nogensinde, med ansatte fra Veterinærskolen centralt placeret på alle niveauer af det europæiske akkrediteringssystem for veterinær­ uddannelserne i alle 28 EU-lande. Et akkrediteringssystem, som nu også anvendes i Tyrkiet, Mellemøsten, Nordafrika, Rusland og Japan.

Hertil kan føjes, at veterinærområdet gennem de senere år har haft en meget fin international placering blandt de 20 bedste på QS verdensranglisten. Veterinæruddannelsen er i juni 2016 positivt akkrediteret i forbindelse med turnusevaluering gennem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Akkrediteringsrådet. Og endelig er veterinær­ uddannelsen i 2010 også international akkrediteret gennem the European Association of the Establishrnents for Veterinary Education (EAEVE) med ordene: “.. was, in all areas evaluated, not only far above required standards, in faet, the team unanimously felt that overall, the school is excelling as an exemplary European veterinary teaching and research facility”. Aktuelt er Veterinærskolen ved at forberede EAEVE­ genakkrediteringen i 2020.

Forskningssamarbejder på tværs af landegrænser er normen snarere end undtagelsen i dag, og vores forskeres videnskabelige resultater publiceres i de bedste internationale tidsskrifter.

Veterinærskolens samarbejde med Statens Seruminstitut om en samlet varetagelse af det veterinære beredskab i en visionær One Health­ konstellation ser jeg som en betydelig styrkelse af den veterinære forskning og den forskningsbaserede myndighedsbetjening og uddannelse.

Jeg ser derfor fortrøstningsfuldt på fremtiden og glæder mig til fortsat at levere de allerbedst kvalificerede veterinære kandidater til alle.

Med venlig hilsen

Henrik C. Wegener, rektor

Maj 2018