Wikipedia er en mand – og han er lidt snæversynet

Der er et sted, mange af os ofte ender på internettet. Når vi er i tvivl om noget eller diskuteret noget med nogen og skal sikre os, at vi har ret. Wikipedia.

Man kan finde informationer om virkelig meget på Wikipedia. Om Falklandskrigene, om Kim Kardashian og om den universelle diskussion om, hvordan toiletrullen skal hænges på sin holder.

Og når man sidder der og læser på Wikipedia, så føles det som om, man læser fakta. Men sådan er det ikke altid. Det siger datalog Mette Marie Kowalski, der netop har skrevet og afleveret et speciale om opslagsværket og den kønsulighed, der eksisterer på det.

»Hvis man tror, at Wikipedia bare er helt neutral og repræsenterer verden som den er og historien, som den har været, tager man fejl,« siger hun.

Mænd dominerer

Mette Marie Kowalski har undersøgt, hvordan den måde, Wikipedia er bygget op på, gør kvinder og personer af andre køn usynlige på siden.

Kun 15 procent af de biografier, der findes på det engelske Wikipedia, handler om kvinder. Og langt, langt færre handler om personer af andet køn, for eksempel transkønnede. Og det er et problem, siger Mette Marie Kowalski.

»Det sender et klart signal om, at man som kvinde skal udrette mere for at opnå den samme anerkendelse som en mand. Vi bliver jo alle påvirket af det, vi ser og læser. Det farver vores syn på verden.«

I sin undersøgelse så hun, at kvinder tit havnede i underkategorier, og derfor var sværere at søge frem.

»Hvis du kigger på kategorien ’computerprogrammører’ på det engelske Wikipedia, er der næsten ingen kvinder. De er i en underkategori, der hedder ’kvindelige computerprogrammører’. Og det er tit sådan, at kvinder og andre køn ikke er repræsenteret i den overordnede kategori, men i en underkategori. Så de er tit defineret ud fra deres køn, og man kan få den tanke, at de ikke er en del af fagfeltet på lige fod med deres mandlige kolleger.«

LÆS OGSÅ: Mød gaming-branchens usynlige kvindelige pionerer og forskeren, der er ved at få kvinderne tilbage

Der er dog kategorier, hvor der er flere biografier om kvinder end om mænd. Det er kategorier som royale, skønhedsdronninger, modeller og fiktive karakterer.

Kamp om køn og krig

Vi går alle sammen og har en eller anden ide om, hvordan verden ser ud – eller bør se ud.

Og Wikipedia er da også skrevet af rigtige mennesker, med deres helt egne forudindtagede syn på verden.

»Der er en vis bias på sitet. Det er en gruppe af de samme mennesker, der skriver langt størstedelen af artiklerne, og derfor bliver de farvet og ensrettet,« siger Mette Marie Kowalski.

Mellem 13 og 16 procent af dem, der skriver artiklerne på den engelske udgave af Wikipedia, er kvinder. Der er også flest mænd blandt brugerne af Wikipedia.

Det blev tydeligt, hvordan verdenssynet hos dem, der skriver Wikipedia-artiklerne, kan præge indholdet i august 2013. Her skiftede whistlebloweren Bradley Manning navn til Chelsea Manning og fortalte omverdenen, at hun er transkønnet.

Det udløste en kamp på Wikipedia, hvor nogle redaktører nægtede at ændre eller lade andre ændre Mannings side og pronominer, fordi de ikke anerkendte hendes kønsidentitet. Det endte med at Wikipedias voldgiftsudvalg, en samling af seniorredaktører, greb ind og forbød et par af redaktørerne at skrive og ændre indhold, der handler om transkønnethed.

Et eksempel, der ikke handler om køn, handler om krig, fortæller Mette Marie Kowalski.

»Hvis man læser artikler, der handler om den samme krig på forskellige sprog, kan man se forskellige landes holdninger til krigen afspejle sig i det, der bliver præsenteret som fakta.«

Vigtigt med forbilleder

Som en del af sit specialeprojekt satte Mette Marie Kowalski sig for at oprette Wikipediaartikler om en gruppe kvindelige programmører, som har spillet en rolle for udviklingen af store computerspil, men som igen rigtig ved, hvem er.

»Det er kvinder, som var vildt seje og arbejde med spiludvikling i 1980’erne, men som det næsten var umuligt at finde information om online,« siger hun.

Hun tror på, at flere kvinder kan få lyst til at gå ind i datalogi, som hende selv, hvis de har kvinder i branchen at spejle sig i. Selv vidste hun heller ikke helt, hvad hun gik ind til, da hun søgte ind på studiet.

»Jeg var bange for, at det ville svært at finde venner, og at der bare ville være en masse nørdede fyre,« siger hun med et grin.

LÆS OGSÅ: Her er et studie, der har gjort noget ved sin store kønsubalance

Sidste år blev 198 kvinder ud af 610 studerende tilbudt en plads på en bachelor på Datalogisk Institut.

»Jeg tror, at mange kvinder er bange for ikke at passe ind i datalogi og software. Det er ærgerligt, for forskellige mennesker bidrager med forskellige synsvinkler, så det er vigtigt med diversitet,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Kønsfordelingen på det videregående uddannelser er pilskæv