Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 35 32 28 98 (mon-thurs)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
Talk
Talk — Introduktion til foredraget Dialogisk organisationsudvikling (DOD) har de seneste 10 år etableret sig som en stærk forskningsretning funderet på et sæt af teoretiske forståelser om organisationer som sociale fællesskaber. Disse forståelser trækker på social konstruktionisme, diskursiv og narrativ teori, generativitet, kompleksitetsteori og kollaborative teorier og danner ramme om en stadig voksende praksisfelt, som tilbyder dialogiske praksisser i arbejdet med organisatorisk udviklingsarbejde. På dette webinar introduceres dialogisk organisationsudvikling som forskningsretning, og de væsentligste trædesten i forhold til praksis fremhæves. Der præsenteres en model for, hvordan den dialogisk orienterede udviklingskonsulent og leder kan tilrettelægge forandringsprocesser gennem niveauerne; Procesdesign, mødedesign og øjebliksfacilitering. Undervejs vil der være mulighed for spørgsmål og refleksioner. Tilmelding Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig. Tilmelding til coachingforedragene sker ved udfyldelse af denne formular. Yderligere information Reinhard Stelter, Coaching Psychology Unit, University of Copenhagen, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet. Forelæsningsrækken har til formål at bygge bro mellem forskning og praksis inden for coaching og samtidigt forankre coachingpraksisser i forskningsdiskursen. Intentionen er at give ord til forskere, der belyser coaching i en erhvervs-, sundheds eller sportsrelateret sammenhæng. Coaching Psychology Unit University of Copenhagen blev etableret for at igangsætte og koordinere tværfaglig forskning, samt uddannelse og formidling inden for coaching.