Annonce
University Post
University of Copenhagen
Independent of management

Other

KU SCIENCE Webinar: Sustainable Development

Other — KU SCIENCE Sustainable Development inviterer alle med en interesse for global udvikling, forskning og SDG’erne til et webinar om den bæredygtige udvikling i det globale syd. Forskning spiller nemlig en vigtig rolle, når det handler om at opfylde af Verdensmålene (SDG'erne) og finde på bæredygtige løsninger inden for global udvikling. På webinaret skal vi derfor bl.a. snakke om, hvordan universiteterne kan styrke samarbejdet mellem det offentlige og det private, så viden i endnu højere grad kan blive til handling.

Info

Date & Time:

Place:
Online (NB ændret til webinar 5/11)

Hosted by:
KU SCIENCE Sustainable Development

Cost:
Free

signup

På webinaret vil vi diskutere, hvordan forskning kan bidrage til opnåelsen af SDG’erne og ikke mindst, hvordan vi kan skabe de bedste rammer for et frugtbart samarbejde mellem universiteter, myndigheder, den private sektor og civilsamfundet.

Forskningsmiljøet inden for global udvikling på Københavns Universitet er nemlig blandt de bedste i verden, og KU SCIENCE er stolt af at bidrage med viden til løsning af de store globale udviklingsudfordringer gennem partnerskaber med myndigheder, erhvervsliv og organisationer fra civilsamfundet.

Oplæg

Med udgangspunkt i tre udvalgte emner relateret til Verdensmålene vil en række forskningsbaserede visioner blive præsenteret sammen med eksempler på samarbejdspartneres perspektiv på fremtidens forskningsbehov.

Webinaret vil altså bestå af oplæg med særligt fokus på følgende emner:

  • Digitalt landbrug – disruption af fødevareværdikæden
  • Vand –  en af fremtidens store udfordringer
  • Bæredygtig fødevareproduktion og alternative proteinkilder

Informationer om oplægsholderne og deres oplæg finder du i programmet.

Debat

Som det fjerde element i webinaret vil vi afholde en debat med et bredt tværfagligt panel bestående af repræsentanter fra forskningsverdenen, den offentlige og private sektor såvel som civilsamfundet.

Emnet for debatten er:

Hvordan sikrer vi de bedste rammer for, at forskningsbaseret viden kan omsættes til løsninger, der aktivt bidrager til den globale udvikling?

På dette webinar vil vi sammen med vores partnere belyse verdensmål nummer 17, Partnerskaber, men også dykke ned i nogle af de andre relevante SDG’er som f.eks. nummer 2, Stop sult, nummer 6, Vand, og ikke mindst nummer 12, Ansvarligt forbrug og produktion.

Latest