Fra biologi til politik: Hvordan blev diversitet et moralsk ideal?

Diversitet er i dag et af de måske mest debatterede begreber. Det har fået medvind som både faglig styrke og moralsk målestok – men også modvind på den politiske slagsmark, blandt andet gennem Trumps åbne kamp mod diversitet, inklusion og ligestilling.

Universiteter, virksomheder og regeringer bliver i stigende grad målt på, hvor godt de sikrer diversitet i ledelsen og anerkender mangfoldigheden i befolkningen. Diversitet er med andre ord blevet en betændt politisk og moralsk affære.

Men har det altid været sådan? Eller har vi i vores stålsatte kamp for eller imod diversitet overset begrebets oprindelige betydning og værdi?

Det spørgsmål stiller den amerikanske videnskabshistoriker Lorraine Daston skarpt på i dette foredrag arrangeret af Videnskabernes Selskab.

Vi skal nemlig ikke langt tilbage i tiden, før diversitet havde en helt anden betydning. I løbet af blot få årtier er begrebet gået fra at være en æstetisk og biologisk betegnelse til at få dyb politisk og moralsk betydning.

I sin forelæsning undersøger Lorraine Daston, hvordan denne værdiforskydning er opstået – og hvad den afslører om grænserne mellem det, vi normalt opfatter som forskellige normative sfærer. Med afsæt i ‘diversitets’ lange historie som æstetisk og økonomisk værdi kaster hun lys over begrebets nyere rolle som et centralt politisk og etisk ideal – og de spændinger, der følger med.

Forelæsningen er på engelsk og henvender sig til alle med interesse for idéhistorie, samfundsudvikling og værdibegrebernes transformation.

Om foredragsholderen

Lorraine Daston er en internationalt anerkendt idéhistoriker med speciale i videnskabens historie. Hun er Director Emerita ved Max Planck Instituttet for Videnskabshistorie i Berlin.

Hendes forskning undersøger abstrakte begreber som fornuft gennem konkrete praksisser som forsikringsberegning, botaniske illustrationer, trafikregler og vejrobservationer. Hun har arbejdet med emner som sandsynlighed og statistik, naturens orden og vidundere, videnskabelige billeder, objektivitet og andre erkendelsesdyder, kvantificering, algoritmer og naturens moralske autoritet.

Foto: Laura Stamer.