University Post
University of Copenhagen
Uafhængig af ledelsen

Debate

Eksistenssamtaler

Debate — Tal med andre om livet som studerende og som menneske - helt nede på jorden

Info

Date & Time:

Place:
Johannes på Torvet
Sankt Hans Torv 30
2200 København N

Hosted by:
Studenterpræsterne på KU

Cost:
Free

”Sorrig og glæde de vandre til hobe” – sådan lyder en gammel salme. Det gælder stadigvæk, at både det sørgelige og det glædelige hører til i livet. Men det er forskelligt fordelt og rammer os ikke ens. Vi møder det også på forskellig vis, ligesom vi har forskellige måder at tale om det på. I dag gøres meget til problemer, som skal løses, og det kan følges af en forestilling om, at det sørgelige og byrderne egentlig ikke hører til i vores liv. Det er også en udbredt tanke, at ethvert problem er personligt, hvor det for 40 år siden var ”samfundets skyld”. Sådanne spørgsmål og flere andre aktuelle eksistentielle temaer vil blive taget op i samtalerne. Gennem samtalen finder vi vores eget sprog, bliver klogere på, hvad vi hver især ved, mener og tror og hvordan det er meningsfuldt at tale om.

Tilmelding er nødvendig til praest@sund.ku.dk.
Eksistenssamtaler er et samlet forløb, så man tilmelder sig hele rækken á 5 samtaler, som finder sted hver anden tirsdag i forårssemestret. Datoerne er 18. februar, 3. marts, 17. marts, 31. marts og 14. april. Alle dage kl. 19.30.

Samtalerne er forbeholdt studerende ved de højere læreanstalter, og der er gratis adgang.

Upcoming