Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

10 tracks, du skal høre på Forårsfestivalen

FESTMUSIK - KU's Forårsfestival har skruet op for ambitionerne i år, også når det gælder musikprogrammet. Her er 10 numre, du ikke må gå glip af, når festen bliver skudt i gang på fredag - udvalgt og kommenteret af Universitetsradioens musikredaktør Mie Hansen.

1. Stine Bramsen – Prototypical

»Stine Bramsen har fundet opskriften på den perfekte popbasker. Med et lækkert rytmisk beat og en sikker stemme går der ikke mange sekunder, før kroppen ikke kan holdes i ro.«
Scene: Totem
Tid:Kl. 15.15-16.15

2. Christian Hjelm – Solen Bager

»Christian Hjelm er nutidens svar på Kim Larsen, der smeder det danske sprog sammen, så alle kan relatere og synge med på de folkekære sange.«
Scene: Bjørnholm
Tid:Kl. 16.30-17.15

3. Love Shop – I morgen

»Love Shop er den musikalske Panodil – de letter trykket fra hovedet med sommerstemning på terrassen, hvor glasset er fyldt med rosé.«
Scene: Totem
Tid:Kl. 17.30-18.30

4. Vinnie Who – Only Dreaming

»Den tidligere discokonge har taget det bedste fra psych-genren til sig. Her byder Niels Bagge på chill sommerstemning.«
Scene: Frekvens
Tid:Kl. 18.45-19.45

5. When Saints Go Machine – Iodine

»Fra det seneste album Infinity Pool viser When Saints Go Machine med ‘Iodine’ det, de er bedst til – nemlig at skabe drømmende lyduniverser.«
Scene: Totem
Tid:Kl. 19.45-20.45

6. Lucy Love – I’m In Love With It

»Lucy Love har attitude, kant og en kæmpe kærlighed for musikken, hvilket høres på hendes album – og især på dette nummer.«
Scene: Frekvens
Tid:Kl. 20.45-21.15

7. Ukendt Kunstner – Stein Bagger

»Hans Philip er en moderne ordsmed. Den rastløse ungdoms jagt på succes større end Stein Baggers passer til selvfedheden i de sene nattetimer.«
Scene: Totem
Tid:Kl. 22.15-23.45

HØR: Hele Stein Bagger på P3

8. S!vas – Diamanter & kemikalier

»Det danske sprog har fået en velfortjent opgradering. Sivas Torbati har her lavet et nummer, som med tunge beats gør en sensommeraften med en spliff i hånden perfekt.«
Scene: Totem
Tid:Kl. 22.15-23.15

HØR: 30 sekunders klip af Diamanter & kemikalier

10. Emil Stabil – Er det en Fugl

»Her skal der ikke tænkes så meget, om det ER en fugl, eller hvad fanden det er. Gør dig klar til fest, som ungdommen vil have det!«
Scene: Frekvens
Tid:Kl. 01.00-01.30

Universitetsradioen sender live fra Forårsfestivalen fra klokken 14-18. Mød dem i HCØ-bygningen.

dennis.christiansen@adm.ku.dk

Seneste