Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

14. december: Grønlands farverige byhuse

JULEKALENDER 2016 - Som rejsende polarforsker oplever man lidt af hvert, og på husene i Qeqertarsuaq er hele regnbuens palet i brug. Se fotos og læs med fra Grønland frem til juleaften.

Forskerne på Arktisk Station på Diskoøen i Vestgrønland kan nyde synet af grønlændernes farvestrålende huse, når de for eksempel kører de halvanden kilometer ind til supermarkedet i Qeqertarsuaq.

Qeqertarsuaq er en lille grønlandsk by med 850 indbyggere, og her får træhusene et pift med malerkosten – og gerne med stærke og utraditionelle farver.

Billederne er skudt af Uniavisens udsendte sidst i oktober på en gåtur gennem Qeqertarsuaq, der ligger bare få hundrede meter fra KU’s forskningsstation Arktisk Station på Diskoøen i Vestgrønland.

BLÅ – At få sejlet byggematerialer op til Grønland er meget dyrt, og måske derfor er huset her nedenfor bygget så enkelt. Til gengæld er farvesætningen så meget desto mere avanceret på ‘Piitarsuup Aqq Allé’:

GUL – Selv på det, der set med danske øjne bare er en lille institutions-agtig bygning, er der sørget for, at huset kan skille sig ud fra en baggrund, der i øvrigt også fremtræder markant:

MANGEFARVET – Qeqertarsuaqs ‘indre by’ demonstrerer nedenunder, hvor effektivt en omgang ‘knald på kuløren’ sætter en frisk stemning selv på en gråvejrsdag:

GRØN – Her er huset ikke bare grønt. Der er også kælet for indgangspartiet. Fint skal det være:

HVID – Der er faktisk også mulighed for at støde på hvide huse i Qeqertarsuaq:

RØD – Endelig er der dem, der foretrækker den traditionelle røde træfarve, men så er der også bygget en glasoverdækket altan på – og det vel at mærke til et hus i en by, hvor der kan blive minus 30 grader om vinteren:

anfj@adm.ku.dk

Seneste