2011 - Årets dekan

Man kunne give prisen til dekan Nils O. Andersen på Det Snart Ikke Længere Naturvidenskabelige Fakultet, fordi han, ret direkte, opfordrede KU’s bestyrelse til at finde sig en ny KU-ledelse, hvis medlemmerne ikke kunne lide fusionsplanen for de fire våde fakulteter.

Og man kunne give den til dekan Sven Frøkjær, Farma, for at sætte sin stilling ind på at forpurre en kemifusion for kort tid efter at medvirke til at gennemføre en totalfusion.

Ligesom man kunne vælge Life-dekan Per Holten-Andersen, som var træt af ikke at være rektor længere og fandt sig et nyt universitet at bestemme over. Eller Teologi-dekan Steffen Kjeldgaard-Pedersen, som lagde bånd på det, der må have været en næsten ubændig trang til at springe med på fusionsvognen og lægge sit fakultet sammen med Religionsvidenskab på Humaniora.

Men prisen bør gå til Kirsten Refsing. Også selv om hun ikke er humanistisk dekan længere.

De studerende var altid på nakken af hende. Og forskerne mukkede under hendes ledelse og tilgav hende aldrig, at hun ved en enkelt lejlighed fik antydet, at de nok sad og drak bajere nede i Nyhavn i stedet for at forske – selv om alle ved, at forskere foretrækker rødvin og økologisk pot. Og hun skulle nok heller ikke (ordvalg igen) have efterladt en journalist med det indtryk, at KUA var i færd med at fyre op under et bogbål, der kunne matche Det Tredje Riges, bare fordi man skulle rydde op på nogle hylder.

Men Refsing har personality. Mød hende lige her igen.

Og er KUA lige så sprælsk i dag under en ny, konstitueret dekan? Vi ved det ikke. Kirsten Refsings efterfølger nedlagde sin kommunikationsafdeling, og nu er der aldrig nogen, der hører noget fra Amager.

Er I derude endnu?

Læs videre om ÅRETS AFVISTE TILNÆRMELSE