2011 - Årets opmærksomhedspunkt

Årets opmærksomhedspunkt

Penkowa, Penkowa

Aldrig har universitetet fået så meget omtale af sine aktiviteter i offentligheden. Eller ikke siden Niels Bohr. De mange spaltekilometer ville være stort set ubetalelige, hvis man skulle bede et PR-bureau om at få dem i trykken.

Eller om at holde den mængde omtale under låg. Kammeradvokatens vildige rapport, som KU bestilte, kostede to en halv millioner alene.

Ak, man magter næsten ikke at skrive mere om 2011’s helt kæmpestore forskningsskandalesag, som i en periode gjorde universitetet til bedre tv end De unge mødre.

Ledelsen kom også ved flere lejligheder til at virke helt mæt af al opmærksomheden. På et tidspunkt besluttede KU, at Penkowa-sagen ærlig talt måtte være slut – eller kunne vi ikke nok bare sige, at den var slut? Så man arrangerede en offentlig høring for at drøfte spørgsmålet, hvad har vi lært af Penkowa-sagen?

At ledelseskulturen er syg, mente Milena Penkowa, som ikke selv var inviteret med.

Sagen er faktisk slet ikke færdigopklaret. Eksperterne graver fortsat i stakken med Penkowas forskningsresultater.

For øvrigt blev manden, der afslørede hele balladen, Poul Pilgaard Johnsen fra Weekendavisen, ikke engang indstillet til en Cavlingpris for sit gravearbejde i år. Det er der andre journalister, der mukker over, og det er gået hen og blevet en slags Pilgaard-sag i journalistmiljøet.

Det kan KU’s ledelse og bestyrelse jo trøste sig med.

(Idet de glæder sig over, at stå i spidsen for en af landets mest åbne virksomhedskulturer. Vi skrev nemlig virkelig meget om Penkowa-sagen her i Københavns Universitets egen avis. Det letteste er nok at læse det hele her).

Læs videre om ÅRETS JULEUGAVE