Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Campus
TILBAGEBLIK - 2011 i revy.
Hvilken folketingsmand sagde følgende? »Hvis et ungt menneske spørger mig: Jeg vil så gerne studere et bestemt fag, men jeg er bange for, der ikke er arbejde i det. Så vil jeg sige: Læs det fag, hvis du brænder for det. Der er for meget bekymring om, at vi uddanner til arbejdsløshed, og for lidt for, om de unge studerer det, de brænder for.«
Nice.
Derudover fortsatte fakturatænkningen, og der var i det hele taget ikke meget grin ved politikerne i 2011. De røde gik til valg på at lave om på alle de blås hjernedøde besparelser på fremtidens hjerner i uddannelsesverdenen, men da valget var ovre, gennemførte den nyvalgte regering alligevel en spareøvelse.
»Gem forventningerne,« sagde den flinke nye uddannelsesminister. Og det gør vi så. I køleskabet med dem, de kan ikke holde til at stå uden låg så længe.
En ny universitetslov fik universiteterne også.
Måske er den bedre end den gamle, måske er den værre. Den er i hvert fald én af delene, for universitetsloven 2011 kunne opsummeres som ’mere af det samme’. Kritikerne græd.
Men det politisk værste i 2011 er næsten, at den frie forsknings stolteste forkæmper (nå ja, og forkæmper for den strategiske, statsplanlagte forskning, som han tilfældigvis syntes var spændende på det givne tidspunkt), kultur- og indvandrerbaskeren Jesper Langballe (DF) forlod Folketinget. Den nationale værnepligt var ovre, kunne man forstå, men denne avis vil savne at kunne ringe til en kilde, der for eksempel straks kunne gå i gang med at sige:
»Taxameteret har fanden skabt. Det er det mest elendige møgsystem, som af indbyggede årsager sænker niveauet på universiteterne.«
Det lød så hyggeligt, når man kunne høre piben knitre imens. Det var også Langballe, der sagde ordene øverst i artiklen.
Læs videre om ÅRETS DEKAN