Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
PENKOWA - Københavns Universitets bestyrelse har 28. april modtaget 290 underskrifter fra ph.d.-studerende, der støtter kravet om en uvildig undersøgelse af sagen om hjerneforsker Milena Penkowa.
Dermed føjer de mange ph.d.-studerende sig til de 494 forskere (de fleste i faste forskerstillinger), som allerede har opfordret universitetets ledelse til at iværksætte en sådan undersøgelse.
»Som disse 494 forskere ønsker vi en uvildig undersøgelse af alle sagens aspekter inklusiv universitetsledelsens håndtering af sagen. Den af kammeradvokaten fremlagte undersøgelse pr. 16/03/2011 findes ikke tilstrækkelig, da kammeradvokaten hverken vurderes uvildig eller i besiddelse af den nødvendige naturvidenskabelige indsigt, som en sag af denne karakter kræver.«
Sådan skriver initiativtagerne til undersøgelsen i en pressemeddelelse, Rasmus Jahnsen og Kenneth Johansen, begge ph.d.-studerende på Det Farmaceutiske Fakultet.
»Det er vigtigt for os at understrege, at bevæggrundene for denne udmelding fra så mange ph.d.-studerende knytter sig til, at vi som kommende forskere med afsæt i ph.d.-graden fra Københavns Universitet har et ønske om at bevare troværdigheden til universitet fra både det nationale og det internationale forskningsmiljø. En troværdighed som i øjeblikket vakler, men i høj grad kan sikres gennem en uvildig undersøgelse af Milena Pinkowa-sagen.«
uni-avis@adm.ku.dk