Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Videnskab
Carlsbergfondet — Med AI kom den offentlige debat først, da teknologien allerede var domineret af kommercielle interesser. Christian Borch er med i spidsen for nyt forskningscenter, der undersøger, hvordan kvanteteknologi udvikles og sælges – før teknologien stikker af.
Carlsbergfondet fylder 150 år 25. september.
Det fejrer fondet ved at uddele 150 millioner kroner til tre nye tværvidenskabelige forskningscentre, som skal samle forskere fra forskellige fag og institutioner.
Formålet med uddelingen af midlerne er at fremme tværvidenskabelighed og samarbejde i det danske grundforskningsmiljø, skriver Carlsbergfondet i en pressemeddelelse.
De tre centre skal ledes i fællesskab af flere forskningsledere og skal belyse store spørgsmål som:
Hvordan påvirker AI vores måde at tænke på? Hvordan genopretter vi økosystemer? Og hvordan former kvanteteknologi fremtidens samfund?
En af de KU-profiler, der skal være med til at lede et af de nye tværvidenskabelige centre er Christian Borch, som er professor i sociologi.
Det land, der først skaber en stabil kvantecomputer, vil have en geopolitisk fordel, og derfor investerer EU også massivt i kvantefeltet
Christian Borch, professor i sociologi, KU
Med 50 millioner i ryggen skal han – sammen med sammen med Christina Lubinski og Silviya Svejenova, begge fra CBS – stå i spidsen for et nyt tværvidenskabeligt forskningscenter de næste seks år.
Et større forskningshold skal i det nye center Crafting Quantum: From Scientific Promise to Societal Pathways undersøge, hvordan kvanteteknologier udvikles, markedsføres og reguleres.
Kvanteteknologi udnytter de særlige egenskaber ved meget små partikler til blandt andet at udvikle nye typer computere og måleinstrumenter. Udviklingen går stærkt, og flere lande investerer massivt i at komme først.
»I vores center vil vi både følge dem, der udvikler teknologierne, og dem, der forsøger at sælge dem. I øjeblikket er der jo en ekstrem hype om kvantefeltet, som investorer og virksomheder forsøger at mobilisere kommercielt,« siger Christian Borch.
Formålet med forskningscentret er derfor at følge udviklingen, mens den sker, og bidrage til den offentlige samtale om, hvordan samfundet skal forholde sig til teknologien.
»Inden for AI er den offentlige diskussion kommet meget sent, og desværre efter at teknologien allerede er domineret af kommercielle interesser. Vi har en forhåbning om, at vores center kan bidrage til, at noget lignende ikke sker inden for kvanteområdet, men at vi kan være med til at forme offentlige samtaler om, hvad vi som samfund vil med disse teknologier,« siger Christian Borch.
For selv om teknologierne rummer store muligheder, rejser de også etiske spørgsmål om cybersikkerhed og international magt.
»En stabil kvantecomputer vil kunne bryde enhver form for kryptering, og det betyder, at cybersikkerheden kan blive fuldstændig omdefineret,« siger Christian Borch og fortsætter:
»Det land, der først skaber en stabil kvantecomputer, vil have en geopolitisk fordel, og derfor investerer EU også massivt i kvantefeltet, så vi ikke ender i samme situation som med AI, hvor Europa halter efter USA.«
Derfor er det »fantastisk« at projektet netop har fået 50 millioner kroner af Carlsbergfondet, siger Christian Borch.
»Nu får vi mulighed for at samle et stort hold af forskere fra flere forskellige discipliner og arbejde genuint interdisciplinært. Det er virkelig spændende,« siger han.