Fremdrift uden faglighed

Reformerne ruller over Danmark i disse år under den ene skønne overskrift efter den anden. Men de borgere, der er målet for reformerne, ser mere på indhold og hensigt end på reklameværdien i overskriften. Det mener Dansk Psykolog Forening.

Et helt aktuelt eksempel er Fremdriftsreformen, som er navnet på den pisk over nakken, der skal få de studerende på vores universiteter til at haste igennem deres uddannelser.

Blandt de psykologistuderende har der ligesom hos deres medstuderende på en lang række andre uddannelser rejst sig en voldsom harme over reformen, der gør universiteternes økonomi afhængig af, at speederen trykkes helt i bund. Fordybelsen, som er et af universiteternes adelsmærker, forsvinder, når der går pølsefabrik i den.

Dansk Psykolog Forening bakker op om de studerendes protester, både når det gælder reformens sigte, og de planer, der ligger for implementeringen. Et universitet, der fx nedlægger orlovsmuligheder på kandidatuddannelserne eller semester for semester holder de studerende til en nidkær ild ved ETCS-kasseapparatet, er ikke i gang med at uddanne fremtidens elite, men med at omdanne sig selv til gymnasieoverbygninger.

Til psykologien kobler der sig forventninger om tillæring af akademisk tænkning, der holder sig inden for hastighedsbegrænsningerne. De psykologistuderende tilegner sig en masse af de kundskaber og erfaringer, de kommer til at trække på, parallelt med universitetstilværelsen – nemlig gennem frivilligt arbejde, studiejob osv., som på den ene side kræver investering af tid, men leverer modning og kvalitet til selve uddannelsen og til det senere virke som psykolog.

Tid er penge, siger man. Men tid er også velegnet til at tænke sig om. Universiteterne kan nå det endnu. De arbejdspladser, kunder, klienter og patienter, der i fremtidens Danmark skal trække på psykologerne, får brug for deres faglighed, viden og erfaring. Den bliver i den grad udfordret i disse tider. Til vores forundring og bekymring.

uni-avis@adm.ku.dk