Tagterrasse, tomatplanter og 'tiny living' ved søerne: Sådan bor Serena

Hvordan bor du?

Jeg bor i en andelsbolig på Østerbro – lige ved søerne. Det er en gammel andelsforening, men den er meget moderne. Vi har solceller på taget, en tagterrasse, hvor vi dyrker krydderurter og tomater, og så samler vi regnvand til at vande planterne. Vi har også cykelværksted i kælderen, fællesvaskeri og en masse gårddage, hvor folk mødes.

Den ligger virkelig centralt i byen, og det er dejligt. Der går busser lige uden for døren hele tiden, men jeg kan cykle stort set alle steder. Det tager under fem minutter at komme over til universitetet. Alligevel ligger lejligheden overraskende roligt med parker lige i nærheden, så man får både byen og det grønne.

Jeg skal virkelig lede længe efter noget, jeg kan være kritisk over, men selvfølgelig er der også ulemper. Jeg bor i stueetagen, og jeg skal vænne mig til at bo alene som ung kvinde med vinduer ud mod gaden. Men det fylder ikke ret meget i hverdagen, og fordelene ved lejligheden opvejer det fuldstændigt. Derudover er badet er meget lille, men foreningen har bad i gården, så det er heller ikke rigtig et problem.

Hvordan fik du din bolig?

Ventelisten i foreningen havde i mange år været lukket, men da Waitly overtog den, blev det muligt for beboere at skrive nye op. Min mor bor i foreningen, og jeg var hendes førsteprioritet, så jeg kom ret højt op på listen med det samme. Jeg nåede kun at være på listen i et par måneder, før jeg blev inviteret til en fremvisning, men jeg var stadig ret langt nede i forhold til faktisk at blive tilbudt lejligheden. Der var fyldt med mennesker, og jeg havde slet ikke regnet med at få den. Jeg tænkte bare, at det var spændende at se lejligheden, for jeg var sikker på, at en af de mange foran mig ville sige ja.

Men mod al forventning landede tilbuddet hos mig. Problemet var bare, at jeg slet ikke havde forberedt mig på det og derfor ikke havde finansieringen på plads.

Jeg havde løbende været i kontakt 10-12 banker, og de fleste afviste mig blankt. De kiggede på min indkomst og syntes simpelthen ikke, at økonomien hang sammen. Det var enormt frustrerende, for jeg havde gjort ret meget for at spare op. Jeg havde ingen streamingtjenester, jeg rejste ikke, jeg levede billigt og lagde omkring 4.000 kroner til side hver måned. Jeg var tydeligvis meget disciplineret med mine penge. Men det var som om, det ikke rigtig talte.

Samtidig var tidsplanen helt umulig. Jeg fik tilbuddet lige op til en helligdag, og pengene skulle overføres allerede ugen efter. Jeg kunne først få fat i bankerne mandag, så jeg havde kun få dage til at få mit livs største økonomiske beslutning på plads. Jeg satte alt på pause og gik all in på at lande den lejlighed.

Efter de mange afvisninger ændrede jeg strategi til mit sidste bankmøde. Jeg vidste, at jeg var jeg nødt til at øge mit rådighedsbeløb, hvis jeg skulle have en chance. Derfor skrev jeg til min chef fra et tjenerjob, jeg havde haft et par år tidligere. Jeg var helt ærlig og fortalte, at jeg stod i en desperat situation, og spurgte, om han på nogen måde kunne ansætte mig igen på en lille kontrakt. Han svarede nærmest med det samme og sendte mig en kontrakt på få timer om ugen. Den nåede jeg at sende videre til banken lige inden mødet.

Det blev det, der gjorde forskellen. Banken kunne se, at de ekstra timer fik mit rådighedsbeløb op over deres grænse, og så fik jeg endelig grønt lys. De hastebehandlede lånet, og pengene blev overført i sidste øjeblik.

Jeg havde brugt lang tid på at læse om renter, lånetyper og boligkøb, og jeg havde skrevet en hel liste med spørgsmål. Banken tilbød mig først et lån med variabel rente, men jeg spurgte alligevel, om det kunne lade sig gøre med fast rente. Jeg regnede med, at de ville afvise det, men de sagde faktisk ja. Det gjorde lånet lidt dyrere, men til gengæld ved jeg præcis, hvad jeg skal betale hver måned, og det giver mig ro.

Hvor stor er boligen?

Den står officielt til 50 kvadratmeter, men det er udvendige mål. Ydervæggene er ret tykke, så indeni er den noget mindre. Men det er en helt fin størrelse til mig. Jeg har jo også valgt at indrette den meget effektivt.

Jeg læser idræt, så jeg skal have plads til mine håndvægte og min ribbe. Jeg har selvfølgelig også skab, seng, sofa, spisebord og så videre, så jeg har skullet være lidt kreativ med mine løsninger. For eksempel har jeg har en seng, som man kan slå op, når man ikke bruger den.

Er det din første bolig?

Nej, jeg har virkelig prøvet lidt af hvert, inden jeg landede her. Jeg flyttede hjemmefra som 18-årig, mens jeg stadig gik i gymnasiet. Først boede jeg til leje på Amager, så flyttede jeg til Værløse med en kæreste, tilbage hjem igen, da det ikke duede. Så flyttede jeg til Gentofte med en ny kæreste og senere til Odense, da han kom ind på et studie der. Da jeg boede i Odense, pendlede jeg faktisk hver dag til Københavns Universitet. Jeg stod op omkring halv fem om morgenen, og det var ærlig talt ret vanvittigt, men sådan blev det. Da det forhold sluttede, flyttede jeg ind i et kollektiv på Frederiksberg.

Hvad er din værste boligoplevelse?

Kollektivet på Frederiksberg, helt klart. Vi var fire roommates, og der var konstant konflikter. Min mad forsvandt fra køleskabet, folk brugte mine ting, og jeg begyndte seriøst at gemme både køkkenudstyr og tamponer på værelset, fordi de ellers blev taget. Det lyder helt absurd, men det var virkelig sådan, det var. Der var også masser af drama mellem beboerne, og på et tidspunkt blev politiet endda tilkaldt.

Måske er det også derfor, den her lejlighed betyder så meget for mig. Det første, jeg glædede mig til, var faktisk ikke den flotte udsigt eller den centrale beliggenhed. Det var at have mit eget køleskab. At vide, at mine ting stadig er der, når jeg kommer hjem. At kunne lave en smoothie om morgenen uden at bekymre mig om, hvem jeg vækker. At kunne læse til eksamen i fred, åbne vinduerne, når jeg har lyst, og invitere mine studievenner hjem. Det lyder som små ting, men efter at have boet så mange forskellige steder føles det som en kæmpe luksus at have et sted, der bare er mit.