Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Aarhus Universitet a/s

»Øget produktivitet på Aarhus Universitet,« lyder overskriften på pressemeddelelsen fra det jyske universitet i anledning af udgivelsen af uddannelsesinstitutionens nøgletal for 2004.

Sidste år steg den samlede omsætning med syv procent til 2.431 millioner kroner. Antallet af kandidater steg med ni procent til 1.893.

De positive tal bliver ved – også antallet af gennemførte studenterårsværk steg tillige med antallet af uddannede bachelorer. Og på forskningssiden er der også glædeligt nyt: antallet af ph.d.-grader steg med ni procent.

Antallet af forskningspublikationer udgået fra Aarhus Universitet markerer det eneste brud på den opadgående kurve i 2004: Aarhus nåede ikke at sende flere publikationer på gaden end året før.

»Jeg er meget tilfreds med forløbet af 2004 der viser at universitetet er inde
i en meget produktiv periode,« udtaler koncerndirektøren, rektor Niels Christian Sidenius.

Seneste