Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Kultur

Art Supplement - Ninna Meacock

KUNST PÅ KU - Universitetsavisen støver omkring i KU's aktive kunstcirkler. Her kommer andet nedslag.

Enhver højpandet publikation med respekt for sine læsere har et art supplement.

Her har vi stor fornøjelse af at præsentere Ninna Meacock, 25-årig tyskstuderende på tredje år med tilvalg i Billedkunst (Kunsthistorie). Billederne virker umiddelbart ret utyske, om man vil. Selv siger kunstneren:

»Jeg er drevet af idéen om at kreere små verdener i stemningsbilleder; surrealistiske drømmerier, hvor især farverne er i fokus. Målet er at vække en bestemt følelse hos beskueren; det kan være en tanke, sindstilstand, eller stemning. Den sorte humor og melankolien er ofte på spil.«

Ninnas collager damper af burlesque damer og morskabsteaterlignende tableauer. Stiletter mikses med ballondyr; statements med sommerfugle og vilde dyr med duftevand i flakoner.

Et feminint univers med god gak i saksen og uhyre dekorativt udkomme.

Galleri

I galleriet her kan læseren se et udvalg af Ninna Meacocks collager.

gbg@adm.ku.dk

Seneste