Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
NYHEDSOVERBLIK ONSDAG - Bakterier fører krig for at skaffe føde - Private fonde får øget indflydelse på universitetsforskning - Københavns Universitet rykker op på listen - Nyt digitalt laboratorium skal forbedre humaniora.
Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at bakterier kan producere antibiotikalignende giftstoffer for at skaffe føde i et næringsfattigt miljø. Resultaterne giver blandt andet nye vinkler på antibiotikaresistens og er netop publiceret i tidsskriftet Proceedings of the Royal Society skriver nyheder.ku.dk i en pressemeddelelse
En ny analyse fra tænketanken DEA viser at private fonde giver stadig flere penge til universiteternes forskning. De store donationer kan skævvride universiteternes forskningsindsats, mener tænketanken. KU er det universitet, der får flest midler fra private fonde. Universitetsdirektør Jørgen Honoré påpeger, at det altid er universitetet selv, der bestemmer, hvad der skal forskes i.
Københavns Universitet er gået en enkelt plads frem fra nummer 52 sidste år til nummer 51 i år på QS World University Rankings’ årlige opgørelse over verdens 200 bedste universiteter. Det danske universitets bedste placering i de seneste ti år var i 2010, da det kom ind på en plads som nummer 45. Rangordnenen er baseret på research-kvalitet, hvor mange af de færdiguddannede, der kommer i arbejde, undervisning samt graden af internationalisering.
Det første digitale laboratorium for humanister er åbnet. DIGHUMLAB skal indvarsle en ny digital dagsorden inden for humanistisk forskning og er et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Syddansk Universitet samt Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek.