Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Bjørn Quistorff: »Har Morten Østergaard læst universitetsloven?«

NYHEDSOVERBLIK ONSDAG - KU-professor i læserbrev: »Har Morten Østergaard læst universitetsloven?« - Censorer og ansatte advarer om kaos på Aarhus Universitet - AU-Lektorer rystede over Linda Koldau-mediestorm.

Bjørn Quistorff: »Har Morten Østergaard læst universitetsloven?«

Professor dr.med, Københavns Universitet (KU), Bjørn Quistorff spørger i et læserbrevsindlæg i dagens Information, om uddannelsesminister Morten østergaard (R) overhovedet har læst lovteksten i universitetsloven. Ministeren hævder, skriver Quistorff, at universitetsloven i 2011 blev gennemført for at fremme medbestemmelse på universiteterne, selvom alle andre læser loven som en magtkoncentration på universiteterne, der formentlig er uden sidestykke i vores del af verden.

Censorer og ansatte advarer om kaos på Aarhus Universitet

Ubetalte lønnninger og elendig planlægning efter sammenlægning på Aarhus Universitet (AU) har ødelagt de ansattes og studerendes tillid til ledelsen. Også censorer melder om et universitet i kaos, skriver Information. (NB: Lad dig som læser ikke snyde af, at Informations artikel, i det mindste i dag kl. 10:00, anvender et foto fra KU’s festsal til at illustrere artiklen – artiklen handler kun om AU).

AU-Lektorer rystede over Linda Koldau-mediestorm

Lektorer på musikvidenskab på Aarhus Universitet er dybt forundrede over medieomtalen af den tyske professor Linda Maria Koldau, der ifølge lektorerne har været hurtig til at gå ud i medierne og kritisere sit universitet i stedet for at tale med kollegaer om problemer, skriver Jyllands-Posten, der ikke har kunnet få en kommentar fra Linda Koldau selv.

Seneste