Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

»Blokaden skyldes angst og frygt«

BLOKADESTØTTE - Studenterrådet bakker op om blokaden på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og vurderer, at den kun er første reaktion af mange på de besparelser, der rammer KU

De studerendes blokade på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet får opbakning fra Studenterrådet, der mener, at den er udtryk for angst og frustration hos de studerende, der ikke har glemt besparelserne på Københavns Universitet tidligere på året.

»I vinter oplevede flere studerende at vende tilbage til et studie, der var blevet stærkt beskåret efter eksamensperioden, så det er klart, at vi alle sammen er bange for at miste vores fag og den fremtid, vi har planlagt efter,« siger Studenterrådets formand Anne Bie Hansen og vurderer, at blokaden kun er første reaktion af mange.

»Når man er dedikeret til sit fag, kan man ikke sidde med hænderne i skødet og se til, mens hele forskningsområder og uddannelser bliver ødelagt. Vi ved, at forringelser i den størrelsesorden handicapper samfundet på lang sigt.«

Seneste