Brugerbetaling - det får vi aldrig råd til

På trods af mit funky navn har jeg boet i Danmark hele mit liv. Jeg har faktisk boet i mange forskellige dele af landet – fra Fredensborg over Lolland til Langeland og rundt i Jylland, indtil jeg startede på gymnasiet i Struer.

Herfra fik jeg igen lyst til at prøve noget nyt og kiggede derfor på muligheden for at gå i gymnasiet i udlandet. Især et norsk privatgymnasium tiltalte mig, og inden jeg havde tænkt mange tanker, ringede jeg til min mor for at fortælle hende om det her næste projekt.

Min mor, som er amerikaner (deraf mit navn), havde en klar umiddelbar reaktion: »Det får vi aldrig råd til!«

Indtil det øjeblik havde jeg aldrig overvejet, at uddannelse kunne være en ikke-mulighed på grund af størrelsen på min – eller rettere: på mine forældres – pengepung.

Der er mange ting, jeg elsker ved at være vokset op i Danmark: rundbold, sommeraftener, Roskilde-ugen, dagene mellem jul og nytår, og vores sjove navne for tal (det er simpelthen så svært at forklare, hvorfor halvtreds hedder halvtreds, når det nu kun er ti mindre end tres …) Men der er få ting, der gør mig så satans stolt over at være en del af projekt-Danmark, som den kerneværdi, jeg selv tog for naturgivet som gymnasieelev. Nemlig det at uddannelse skal være gratis.

Skræmmeeksemplet

På universiteter over hele Europa bliver der indført forskellige former for betaling direkte fra de studerendes lommer for at kunne deltage i den obligatoriske undervisning.

Det vilde skræmmeeksempel i min bog er fra UK. Her er der løbende blevet indført øget betaling fra studerende. Det startede med, at det maksimalt måtte koste 1.000 pund om året, så 3.000 pund, så 3.200 pund, og sidste år blev barren løftet til 9.000 pund om året (cirka 80.000 kroner). Det satme en slags penge for de fleste af os, og det har allerede fået vilde konsekvenser i UK.

Wild and dangerous

Der er, som avisen The Guardian beskriver det ‘wild and dangerous swings’ i optagelsestallene på britiske universiteter. Der er simpelthen færre, der søger uddannelse. Helt præcist 12 procent færre sidste år.

Igår bragte The Guardian så en artikel om lånehajers indtog på universiteterne.

Flere universiteter er gået sammen med Studenterrådene om at holde hajerne væk fra campus. For som næstformanden i NUS-UK (De britiske studerendes nationale forening) forklarer det:

»Students are struggling to make ends meet and this is having a real impact on their wellbeing and their education.«

Når Berlingske i dag, tirsdag, skriver, at oppositionen synes det er en alletiders idé med brugerbetaling på vores uddannelser, får jeg lyst til at give Venstres Esben Lunde og kumpaner en enkelt billet direkte til UK, så de kan se de virkelige konsekvenser af at spille jeopardy med den ting, som jeg elsker lige så højt som at spille rundbold på en sommereftermiddag. Nemlig gratis uddannelse.

uni-avis@adm.ku.dk