Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
NYHEDSOVERBLIK FREDAG - Brugerbetaling: En »overkopassistent« er stadig en underkop - Statskundskabsstuderende er blevet glattere - KU-forskere tættere på malariavaccine - Danske landsholdspillere ER måske hjerneskadede.
Vil vi have et samfund, hvor der udvikles tilstrækkelig viden til, at vi kan leve af det, må vi også arbejde for, at børn af folk uden akademisk uddannelse får videregående uddannelser. Ellers kan man bare vedligeholde det uddannelsesniveau, vi allerede har, og det er ikke godt nok. Det hjælper ikke spor, at man begynder at kalde korte eller mellemlange uddannelser noget, der lyder akademisk, skriver Weekendavisen i en leder i dagens udgave. En »overkopassistent« er stadig en underkop.
Weekendavisen, 14. juni side 12
Djøfbladet har interviewet Tim Knudsen, tidligere professor på Statskundskab på KU. Han taler blandt andet om at typen af studerende på Statskundskab har ændret sig. »Vi grinte af ordet ‘karriereplanlægning’,« siger Tim Knudsen, men i dag er de studerende så flinke – de er blevet glattere og meget karrierefokuserede. De vil være topembedsmænd, politikere eller mediefolk, siger han – og det er vist ikke ment som en ros.
KU-forskere har identificeret, hvilke proteiner på indersiden af vores blodårer, malariaparasittens ‘ protein-kroge’ sætter sig fast i. Nu kan de så begynde arbejdet med at lave en vaccine, der kan forhindre malariaparasitten i at sætte sig fast og smitte mennesker. Opdagelsen er netop offentliggjort.
metroXpress, 14. juni, 1. sektion, side 19
Mange tog sig nok til hovedet, da det danske fodboldlandshold tabte 0-4 til Armenien. Nogle tænkte måske endda, at spillerne måtte fejle et eller andet, siden det kunne gå så galt. Ny forskning viser ifølge Videnskab.dk, at spillerne faktisk godt kan være lidt hjerneskadede. Et nyt studie viser en sammenhæng mellem fodboldspilleres svigtende hukommelse og hvor hyppigt de header.
gbg@adm.ku.dk