Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Debat
SYNSPUNKT - Politikernes aftale om hovedstadens økonomi er godt nyt for studerende, mener skribenten, som er medlem af Borgerrepræsentationen for Liberal Alliance. Ikke mindst, fordi Liberal Alliance fik gennemført nogle af sine mærkesager.
Liberal Alliance indgik i sidste uge budgetforlig med S, SF, R og Ø og sikrede dermed aftalen et borgerligt-liberalt fingeraftryk.
Og aftalen er også godt nyt til mange studerende i København. Her tænker jeg primært på fjernelsen af grundskylden – den kommunale skat på grundværdien – for kollegierne.
Vi taler her 6,7 mio. kr. om året, og hvis jeg er lidt frisk, og vi deler det ud på de på alle – uanset om det er ejet af en almennyttig institution eller ej – de 15 kollegier og små 2.000 værelser, som de private kollegier råder over, så taler vi lige over 3.350 kr. om pr. værelse.
Om det så i sidste ende kommer beboerne til gode i form af lavere husleje, er op til kollegierne, men muligheder er der i hvert fald. Så jo, årets budget i København var også godt nyt for kollegierne – og forhåbentlig også de studerende.
Dernæst vil jeg fremhæve fjernelsen af afgifterne. Noget som også kan komme de studerende til gode: Det er udover den varige fjernelse af grundskylden på private fondsejede kollegier, en varig fjernelse af afgiften på udeservering, på mobilt gadesalg, vareudstillinger og filmoptagelser– i alt 85 millioner kroner.
Indrømmet, som liberal indeholder aftalen ting, som jeg ikke er begejstret for – hvem sagde kommunal støtte til ungdomshuset? – men det er jo kompromisets kunst at hakke en hæl og klippe en tå. Og det er prisen for at få egne mærkesager igennem.
Og til egne mærkesager hører fokus på at sikre de studerende og erhvervslivet gode rammebetingelser. Det synes jeg, at vi kom i mål med, og det vil også kunne mærkes, hvis man studerer i hovedstaden.