Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Uddannelse
OVERARBEJDE – Studentermedhjælperne har travlt med at gøre svarkuverterne klar til de godt 16.000 unge, der har søgt om at blive optaget på Københavns Universitet
Cathrine og Maj har travlt. De cirka 16.000 unge, der drømmer om at studere på KU, skal have svar på, om de er kommet ind eller ej, så de mange kuverter skal pakkes og sendes i dag, så de gode eller dårlige nyheder ligger i postkassen fredag den 30. juli.
Cathrine Møller Petersen, der læser sociologi til dagligt, og Maj Sahlholt, der læser til farmaceut, har fået fornøjelsen af at pakke kuverterne med den glædelige besked, at ansøgeren er blevet optaget. I et andet lokale pakker de alle brevene med afslag.
»Jeg tænker ikke så meget over indholdet af kuverterne, men vi hygger os med arbejdet og her er en positiv aura i lokalet, så det kan da være det skyldes alle de glade meddelelser i brevene,« siger Maj Sahlholt og smiler.
Cathrine Møller Petersen, der er ferieafløser for første gang, er også glad for sin tjans.
»Jeg har holdt sommerferie, så nu er det på tide at tjene nogle penge. Det er faktisk et dejligt praktisk arbejde,« siger hun og tæller 100 kuverter op og lægger dem i en af de mange orange postkasse, der stablet rundt på kontoret.
De to studerende har arbejdet fuld tid hele juli med årets optag.
De har blandt andet scannet de mange ansøgninger ind, lagt velkomstbreve i kuverter og tjekket adresser.
clba@adm.ku.dk